tirsdag den 31. juli 2012

Uglenederdel til salg

Så blev der endelig tid til lidt hygge ved symaskinen. Det blev til denne lille ugle nederdel, som er syet i halv sol. Den er alt for lille til Rebecca, da den er syet i str 80. H vis du er interesseret så send mig en mail for nærmere info




fredag den 27. juli 2012

EF dag og så byder den på regn i weekenden

Så er det endelig weekend og så lover de regnvejr. Det er rigtig øv, men så er det jo med at nyde de sidste solskinds timer i denne omgang. Vi er taget en lille tur til Sjælsø. Her er skov og sø. Stranden er meget lille, men rigtig hyggelig. Her er alt andet end overbefolket og så var det nemt at få en parkeringsplads. En lille gåtur gennem skoven efterfulgt af en god gang leg og badning. Nogen kommer til at sove godt i nat.





onsdag den 25. juli 2012

Fødselsdagskage i sommervarmen

Selvom det måske ikke er det man sukker mest efter her i sommervarmen, skulle der alligevel bages en lille lagkage. Ikke fordi der kom gæster, men Rebecca ville gerne give den som en del af hendes fødselsdagsgave til Michael. Så istedet for at nyde solen har vi istedet været i køkkenet.
Rebecca var med fra start og har lavet både fyld og bagt bunde. Hun har fået lidt hjælp efterhånden, men det et mere fordi hun ikke ved hvad der står i opskriften. Fondanten har hun selv glattet ud. Hun har lavet pynten og skrevet på kagen. Syntes det er ok gået af en 5 årige. Der blev lagt lang tid og mange tanker i denne kage, det er da lige før man ikke kan få en meget bedre gave.








torsdag den 19. juli 2012

Her lyner det stadig

Dagen i dag har stået i lynets tegn.  Den har budt på en god gang dansk sommer, med godt med vand. Det har lynet og tordnet en stor del af dagen og man har ikke været i tvivl om at den har været tæt på. Mens det klare op udenfor er lynene rykket indenfor, for lynlåsene har endnu engang indtaget stuen. Denne gang fordi jeg har modtaget en bestilling på en lynlås taske. Denne gang skal jeg finde en anden måde at gribe sagen an på, for min sidste taske blev meget konisk. Ikke at jeg syntes det gør noget for jeg kan egentlig meget godt li det. Hvad mener du skal taskens sider være mere lige eller er denne fin?


tirsdag den 10. juli 2012

så træt af rulleskøjter

Det kan være hårdt at køre på rulleskøjter og især efter en hel dag i børnehaven. Så selvfølgelig skal man da ikke tage alt udstyret af inden man smider sig på sofaen og næsten falder i søvn.



søndag den 8. juli 2012

Mærkater til saft

Overvejer om min printer mon kan flyve. ok den går måske i tusind stykker, men et er sikkert og det er at den ikke bliver mindre værd en den er nu. Her har vi siddet og udvalgt de helt rigtige billeder, lavet dem i de helt rigtige størrelser og skrevet på dem. Lige klar til at printe ud og så vil den igen ikke æde papiret. Denne gang er det slut, må ud og finde mig en ny printer:-(
Men mærkater skal der til for den sukkerfrie hyldeblomstsaft til olde er færdig. Rebecca har været med lige fra starten og er meget stolt, så selvfølgelig skal flasken også være lige som hun ønsker det.
Heldigvis fik vi lov at låne en printer. Vi listede i alt hemmelighed ovenpå for at printe og lime. Olde sad nemlig allerede i stuen og skulle jo ikke vide hvad vi sådan roede rundt med. Hmm ikke nok blæk, så måtte vi jo lynhurtigt finde på noget andet, så frem med pen og papir. Rebecca var tilfreds med flaskerne og olde blev rigtig glad for saften, men næsten endnu bedre er det at Rebecca er så glad for at give noget til andre og så er var det ikke engang fødselsdag, men bare fordi.



lørdag den 7. juli 2012

Nederdel til mor

For første gang i - ja i meget lang tid, har jeg præsteret at sy et stykke tøj til mig selv. Stoffet var en rest som jeg helt tilfældig faldt over og med hjem skulle det. Præcis hvad det skulle bruges til vidste jeg ikke, men måske en nederdel eller kjole til Rebecca. Havde stoffet liggende fremme et par dage og ændrede så mening. I stedet skulle der blive en lille ting til mig. Alle de andre gange jeg har købt et stykke stof til mig selv er det endt med et stykke tøj til Rebecca, men nu skulle det være.
Det lykkedes det og det blev til denne halvsol nederdel. Syntes den er blevet ganske fin, selvom jeg i starten var lidt skepsis med hensyn til både farver og mønstre.


fredag den 6. juli 2012

mosgummi

Her havde jeg troet at vi rigtig skulle ud og hoppe i vandpytter i dag, men efter formiddagens regn så var det hele overstået og der gik ikke længe inden der var tørt udenfor. Selv på vores gåtur var der ikke mange pytter at se.
I stedet gik vi hjem og legede med mosgummi. Bogstaverne blev også fundet frem og det er en sjov måde at lege med bogstaver. Først fandt vi hele alfabetet og stavede et par ord. Rebecca endte dog med at lavet et lille navneskilt til sit værelse. Ellers kunne man jo klippe nogle sjove figurer ud og så skrive hvad det er. Det behøver jo ikke at være kedeligt at lære tal og bogstaver.
For at lave sjove effekter og former i mosgummi kan man varme det op. Her har vi bla fået det til at krølle så det næsten ligner gavepapir. Man kan også bare få det til at bukke lidt så det ikke bare bliver et helt fladt billede.
Mulighederne er mange og jeg er helt sikker på at vi herhjemme kommer til at lege meget mere med mosgummi. skal da lige se hvad man ellers kan lave når det bliver lidt varmt.






Sommervejr

Så er der snart gået en uge og den ene fridag Rebecca skulle have i mandags er nu blevet til 5. Hun hat leget rigtig godt med sin nye veninde. De hang sammen lige fra mandag formiddag og til i går efter en svømmehals tur og aftensmad. Rebecca var noget så træt og at få hende til at sove var alt andet end nemt. Derfor fik hun også lov til at sove længe, men da hun havde sovet ca 13 timer valgte jeg at vække hende. Planen var ellers en tur i børnehave, men det er jo sommer og jeg har muligheden for at tage en dag sammen med hende. Tror måske hun vil komme til at kede sig helt enormt, men da det idag bliver dansk sommer kan vi jo altid gå ud og soppe lidt i vandpytter.
Vi skal også have lavet mærkater til oldes hyldeblomst saft som nu er fyldt på flasker. Oprydning på hendes værelse er vist også tiltrængt efter et par dages tumult. Hvad dagen ellers vil bringe vil tiden vise, men mon ikke der sniger sig noget kreativt ind.
Det er desværre ikke kun i dag der byder på dansk sommervejr, men hele weekenden. Har lige været en tur på dmi og sådan mener de vejret bliver de næste dage:-(


 Vejret i Hele landet

onsdag den 4. juli 2012

lappet retro lædder

Her sidder jeg med en retro læder jakke - en vaske ægte biker sag. Den har lige fået en kærlig tur gennem symaskinen. Det er første gang jeg har syet i læder, så jeg var lidt usikker på at kaste mig ud i opgaven. Et par remme var gået løs og skulle sættes fast. Den var også gået op et par steder i syningen, derfor fik den lige en lille stikling. Det var ikke så svært som jeg troede, men havde dog lidt problemer med at få den kæmpe jakke gennem maskinen. Resultatet syntes jeg er blevet ok, nu skal jakken bare lige smøres engang, for det tror jeg læderet trænger til.







Alenetid

Så lykkedes det mig alligevel at få en lille smule sy tid. ikke fordi køkkenet havde ordnet sig selv, men fordi Rebecca sover hos sin veninde. Hun var hjemme i fem minutter for at spørge om lov og hente et par ting og så var det farvel mor vi ses i morgen.
Tiden blev brugt til at rydde lidt op på computeren men også til denne sommerkjole. Mønsteret er det samme jeg brugte sidst, dog med nogle få justeringer. Valget af stof blev dette retro blomstrede stykke, mest fordi jeg ikke har andet  liggende som lige kunnne passe.


tirsdag den 3. juli 2012

hygge

I går fik Rebecca lov til at holde en fridag fra børnehaven. Meningen var at vi skulle gå en ordenlig tur og lave et eller andet kreativ. Vi havde dog ikke været ude i mange minutter da hun gerne ville rende ind og se om hendes nye veninde var hjemme. Det fik hun så lov til og siden har de to rendt ind og ud hos hinanden, leget og spist sammen.. Faktisk spiste vi alle sammen ude i fælles området sammen med et par andre fra vejen - super hyggeligt. End ikke i nat kunne det nye veninde par undvære hinanden, så de fik lov til at sove sammen. Der sad jeg i stuen og kunne høre de to tøser viske og tiske ja og ikke mindst fnise længe efter jeg have været inde at sige godnat. Nu er de på tur og plukke jordbær. Det må da siges at være hygge og så endda en ekstra fridag fra børnehaven:-) Nu håber jeg at køkkenet har ordnet sig selv, så jeg kan få lov at være lidt kreativ inden aftensmaden.

mandag den 2. juli 2012

ny sommerkjole

Så har jeg fået syet denne fine sommer kjole til Rebecca, med tilhørende sommerhat. Den er syet i et af de få retro stoffer som jeg har liggende. Hatten kan vendes og er ikke helt ens på begge sider. Ideen til kjolen var der lige pludselig og uden et mønster så er det jo bare at forsøge sig. Rebecca var ikke i nærheden til at måle efter, men når nu lysten var der skulle det jo ikke stoppe mig.  I det store hele er jeg dog også tilfreds, desværre er den blevet lidt stor i halsudskæringen, men det må jeg jo få rettet i mønsteret så den kan bruges en anden gang.
Her er vi rigtig ude at lege og Rebecca viser hvordan man både laver gymnastik, gynger og går på line. En ren hygge eftermiddag ude i det gode vejr.













Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...