søndag den 4. december 2011

Juletradition

Nu kan ingen længere være i tvivl. Vi er trådt ind i december månede og nedtællingen til jul er i fuld gang. Alle har vi hver vores traditioner og vores måde at gøre julen helt speciel.
Kalendergaven er en som mange af os holder rigtig meget af. Herhjemme er det nissen der kommer på besøg, forudsat at man har været sød. Inde i vores skunk bor der en lille drille nisse, som følger godt med i hvad vi laver og han er ikke så lidt fræk og sjov. Natten til den første december pyntede han op på Rebeccas værelse, med farvestrålende lys og nisser. Han har lagt nødder i sokkerne, hvilket vi ellers havde talt om at give til ham, for det kunne han måske lide, hmm. Mange små ting har fundet en anden plads og der høres lyde rundt omkring fra - det kan da kun være en nisse. Hvad han ellers kan finde på af finurlige ting her i december månede, ja det vil tiden vise. Og har du ideer til små sjove ting og unoder så tager jeg gerne imod ideer.

Gulvet i såvel Rebeccas værelse og stuen flød med legetøj da hun sagde "mor vi er altså nødtil at rydde op, tænk nu hvis nissen falder"

Idag har vi fået risengrød og Rebecca har lavet en lille portion der skulle sættes ud til nissen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...