Sider

tirsdag den 15. september 2015

Shoppingtur i Sverige


Weekenden er fløjet afsted og jeg må erkende at der ikke er blevet lavet noget på min to do liste. I stedet tog vi en lillle shoppingtur til Sverige. I Ullared ligger nemlig Scandinavens største indkøbscenter - Gekås. Vi tager turen når indkøbslisten er blevet lang nok. Det sker med jævne mellemrum, når pigerne er ved at være vokset ud af deres tøj eller som nu hvor vi går koldere tid i møde.
Gekås har stort udvalg indenfor bla tøj, husholdningsartikler, sæsonvare, legetøj... Der er restaurant  og flere cafeer og bla et lille fjernsynsrum og legeland til de mindste. Hvor stort det egentlig er er lidt svært at beskrive, men med 4200 kundevogne, 100 prøverum og 60 kasser, får man vist en lille ide. Glemmer du hvor du har stilt din indkøbsvogn, så kan du få den efterlyst - hvis du da kan huske dens farve og nummer. Som noget nyt har de lavet en eventyrpark i skovens træer, mon ikke Rebecca og jeg skal klatre en tur en gang ved lejlighed.
Hvis man ikke lyster at køre frem og tilbage på en dag er der også flere muligheder for overnatning. Vi har et par gange brugt deres campingplads og selvom der ikke er de vilde facaliteter hygger vi os. Eftersom stedet ligger midt i Sveriges storslået natur er det oplagt med en lille tur i skoven og hvis det regner et godt spil UNO. Hvorfor ikke kombinere det praktiske med det hyggelige.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar