søndag den 22. april 2012

Motorcykel kage

Igår var der arbejdsdag i den lokale mc klub.  Jeg havde lovet at kigge forbi så Rebecca og jeg blev enige om at lave en lille kage til de hårdtarbejdende. Selvfølgelig var det en ide vi fik i sidste øjeblik og så er det altså svært at lave sådan en kage perfect.
Skal man lave en motorcykel i fondant skal de større dele have lov til at tørre - især hjulene der jo skal bære vægten af resten af motorcyklen og evt også en køre. På så kort tid er det  - ihvertfald ikke for mig muligt at lave den særlig detalieret. Den er vind og skæv og så er den pga vægten flad på begge hjul. Det hjalp nok heller ikke at der også skulle laves toblerone creme, appelsinmousse, bages kage, samtidig med at vi også skulle lave risengrød, som jeg jo også havde lovet.
Når man nu er i tidsnød skal tingene jo gå lidt i kage og det kan man rolig sige det gjorde. Jeg ved ikke hvad der skete men fondanten ville bare skille og smuldre så den var svær at rulle ud og betrække kagen. Heldigvis kunne Rebecca hjælpe med at pynte den med sten og blade, så man ikke så alle de helligdage der var i fondanten. Uden hendes hjælp havde det måske kun taget den halve tid, men tilgengæld hygger vi begge når vi laver det sammen.
Nå men kagen blev "færdig" og lige som vi kom ud af døren, ja så begynder det at regne og ganske våd bliver den stakkels motorcykel kører.



!

2 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg står og skal lave en fondant kage med en motorcykel på . Har du en god vejledning, jeg må nasse, til at lave en fin en?
    MVH Maria :)

    SvarSlet
  2. Hej Maria.

    En egentlig vejledning har jeg ikke, men jeg skal gerne give dig gode råd, eller svare på spørgsmål hvis du har nogle. Håber ikke det er for sent.

    Hvad jeg ville gøre var, at starte med at finde et foto så jeg har en ide om størrelsesforholdene på de forskellige dele.

    Hvis du har god tid vil jeg råde dig til at lave alle delene, i hvert fald de større dele, så de kan nå at tørre lidt. På den måde undgår du at det falder sammen eller at vægten fra det øverste fondant presser det der er nedenunder. På den måde undgår du de flade hjul jeg fik på min. En anden ting er at der ikke er noget til at holde mcèn på midten, så det er vigtigt at det ikke er så blødt at det falder sammen. En god ide kunne evt være at forstærke med noget inden i ,så den ikke knækker i midten.

    De små dele og detaljer kan du godt vente med, men selve hjul og stel skal helst tørre. ellers kan hjulene ikke bære og der er ikke noget til at holde vægten i midten af mcén

    Hjulene ville jeg rulle som kugler og derefter trykke dem lidt flade til den ønskede tykkelse. Jeg satte et stykke fladt gråt fondant i midten af hjulet for de var for bløde til at lave yderligere detalier. Ellers kan detaljerne altid aftegnes bagefter. Allerede nu kan du sætte skærmen på hjulet



    Selve stellet er et sort stykke, som jeg formede som sæde. Derefter satte jeg lidt gråt under sædet, for at holde hjulene og en udstødning.

    Forstellet: startede med at lave en oval ud af fondanten for derefter at forme den - lidt en rektangel med runde hjørner og som buer en smule.

    Fronten/skjodet er en kugle trykket lidt fladt og limet på.

    Styret er blot en rullet pølse


    Du kan bruge tandstikker eller lign til at få det hele til at hænge sammen

    Dette er gået lidt stærkt, så det er måske lidt mangelfuld, men jeg håber du kan bruge lidt af det ,ellers spør du bare løs, jeg er normalt hurtigere til at svare.

    Hvis du har lyst til at dele vil jeg da gerne se det færdige resultat.

    Laila

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...