tirsdag den 2. oktober 2012

Forsinket fødselsdags kage

Dagene flyver afsted og weekenden er for længst forbi. Man lægger planer, men de er jo til for at blive ændret. Fredag eftermiddag gik med at bage lagkagebunde og lave kagefyld. Rebecca er ved at have helt godt styr på det. Hun fik at vide hvilke tal der skulle stå på vægten og vejede så selv mel, sukker osv af. Ingredienserne kom i rigtig rækkefølge og hun rørte dejen sammen og kom det i en form. Fyldet rørte hun også sammen, dog fik hun ikke lov at stå alene ved den varme gryde og ved husblassen ville jeg gerne være med så vi undgik vingummier i moussen. Det endte med en hindbær mouss og en hyldeblomst mousse, med hvide chokolade stykker i.
Lørdag var det så meningen at vi skulle lægge kagen sammen og derefter pynte den, men sådan blev det ikke. Istedet tog vi en impuls tur til Gekås i Sverige. Mere om det en anden gang.
Søndag var dagen hvor kagen skulle bruges. Der skulle nemlig holdes fødselsdag. (Det er kun næsten to mdr siden jeg havde fødselsdag, men først nu lykkedes det at holde det). Der skulle også bages boller og handles ind til aftensmaden, så tid var der ikke meget af. Derfor fik Rebecca lov til at stå for udsmykning af kagen. Istedet for at finde forme og udstikkere frem og lave flere farver mmf fik hun lov at male på kagen. Hendes egentlige plan blev ændret undervejs da der pludselig også skulle stjerner på og stå hilsen Rebecca. Det er nu sjovt at se hvordan hun løser sådan en opgave og de er med sikkerhed ikke den sidste kage hun bager. Det blev en rigtig hyggelig dag og en rigtig fin kage hun der fik lavet.






2 kommentarer:

  1. Så vil jeg da være den, som siger tillykke her på bloggen. Sikke en god ide sådan med at lave en kage, hvor børnene kan være med til at pynte. Elskede det nemlig dengang, hvor ens mor liige gav en lov til at ælte dejen og lig.

    Er dog liidt forvirret, hvad er det du/din datter bruger til at male med på kagen ???

    http://livingwitharicebowl.blogspot.dk/

    SvarSlet
  2. Takker for det.

    Det er super hyggelig at bage med børn og der er så meget de kan være med til.

    Jeg bruger pasta farve til at male kagen med. Det er svært at opløse farven i vand, derfor bruger jeg en lille smule vodka på penslen, det gør også at du kan lave farverne meget lyse, selvom du bruger det som maling.
    Først har jeg lavet noget mmf som er lagt på kagen. Det er hun også med til at lave, men det er nu svært at lade vær at smage;)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...