torsdag den 5. november 2015

Fleecetrøje - syet af en 8 årige

For et par weekender siden brokkede jeg mig lidt over, at jeg ikke kunne få tid ved symaskinen. Rebecca ville nemlig gerne sy en fødselsdagsgave til sin veninde og det kunne jeg jo ikke sige nej til.
Hun havde mange gode forslag, nogle af dem noget mere krævende end jeg tror hun var klar til, men efter lidt snakken frem og tilbage valgte hun at sy en fleecetrøje magen til dem jeg lige har syet til hende. Helt magen til kunne den dog ikke blive da der ikke var stof nok. Istedet blev ærmerne samme farve som siderne. Veninden er et nummer større end Rebecca, så inden hun kunne komme i gang med det sjove, skulle vi først tegne mønsteret. Faktisk var hun ret god - måske jeg skulle overveje at sætte hende til at gøre det for mig i fremtiden;) Dog syntes hun det var lidt kedeligt, for hun ville jo hellere sy. Nå men mønsteret blev lavet og stoffet klippet. Vi snakkede om hvilket stykker der skulle sidde sammen, hvorefter hun satte nåle i. Selvom jeg kunne se at hun godt selv kunne, hjalp jeg hende alligevel. Syntes ikke hun skulle køre død i det allerede inden hun skulle til at sy. Ved symaskinen kørte det bare derudaf. Enkelte steder gled stoffet lidt for hende, men ikke noget der ikke kunne klares. For at det ikke skulle blive for teknisk syede vi ærmerne på inden vi syede sidesømmene sammen. Tror andet ville være for svært at styre endnu.
Resultatet blev rigtig flot og hun har god grund til at være stolt, det er hendes mor ihvertfald.









3 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...