søndag den 17. januar 2016

Godt nytår

Selvom vi er godt i gang med 2016, håber jeg ikke det er for sent, at ønske jer et godt og lykkebringende nytår.

Året 2016 tænker jeg (håber jeg) bliver et år med tid til kreativitet, bloggen, fordybelse og ikke mindst tid til familien.

De sidste par år har jeg lavet en lille college med billeder fra året der gik. Så da dette er årets første indlæg kommer her et lille glimt fra 2015.


 



torsdag den 10. december 2015

Leggins - nostalgisk jul

Det er ikke meget der bliver vist frem på bloggen i øjeblikket. Dels fordi der ikke er meget tilbage af dagen når først der er hentet unger, lavet aftensmad og hvad der ellers skal gøres. Tøserne skal jo også nydes når man endelig kommer hjem. Inden vi får set os om ja så er det på hovedet i seng.
I disse dage hygger jeg dog lidt ekstra med Rebecca for julekalender det skal vi da se. Hun har fået lov at se den sene julekalender. Dvs hvis hun ikke er for træt, lektierne lavet og hvad hendes onde onde mor elleres kan finde på at sige hun skal. Brok= på hovedet i seng = ingen julekalender, så de fleste dage er der ingen problemer.
Endnu en grund til den manglende fremvisning på bloggen er at december, som bekendt, er en måned fyldt med hemmeligheder og dem har jeg også et par stykker af...
På trods af travlhed og hemmeligheder lykkedes det alligevel at få lidt tid til det kreative. Jeg nyder den sparsomme tid der er til det når ungerne er lagt i seng. Det er bla blevet til disse leggins, med print af nostalgisk jul. Det blev til ,et par til Natacha og kigger du forbi blogshoppen finder du dem også her





onsdag den 2. december 2015

Nissebesøg

Så blev det 1 december,  (2 december) klar eller ej så nissen er rykket ind. Vores nisse bor på loftet, så her er der ingen fine små nissedøre, måtter eller andet sjovt som viser hvor nissen bor. Vil dog ikke udelukke at der kunne dukke sjove ting op i løbet af december.

Allerede i søndags havde vi årets første besøg af nissen. Den havde lagt en lille gave i form af en bog som vi skal læse et kapitel i hverdag frem til jul. Derudover var der et lille brev, hvori den skrev at den glæder sig til jul og at den gerne vil have risengrød. Nissen skrev også at for at den kunne komme ind på værelserne skulle der vist lige ryddes lidt op først, men så kunne det også være han kom med en lille gave.

Der blev ryddet en smule op, men jeg tror ikke at nissen var tilfreds, for vi vågnede op til en kæmpe bunke af tasker, jakker, støvler flyverdragt... i bunken var også et par gaver. En chokolade kalender til hver af pigerne. Det var også endnu et brev fra nissen. Nissens oprydningsbunke havde også fået en gang lys, hvilket var lidt hyggeligt at vågne op til.


Brev fra Nissen


Nissens oprydningsbunke med julelys



Natacha stod selv ud af mors senge og var vildt fascineret af de mange farvede lys


Der er vist ingen tvivl om at Natacha syntes det er noget mærkeligt noget med de lys.


bunke mad gaver og lys

At have besøg af nissen syntes jeg er ganske hyggeligt og jeg er næsten lige så spændt som pigerne for hvad mon han nu finder på - tænker det er ved at være svært at hitte på nye drillerier, hvor mon man finder nye gode ideer.

tirsdag den 17. november 2015

Europa kage - tegne/male på fondant

Nu hvor jeg lige har vist jer dåbskagen jeg lavede i september, kom jeg i tanke om et par kager som jeg endnu ikke har fået vist frem.
Denne kage var en fødselsdagsgave. Hvad giver man lige en der bliver 50? Tja når ønsket var en kage kunne jeg jo ikke sige nej. Så selvom ønsket kom lige i sidste øjeblik kastede jeg mig ud  i det. Tid var der ikke meget af, selvom jeg var på barsel, for lillepigen havde ikke for vane at sove særlig meget. Inden man når til at pynte kagen er der gået en rum tid med at købe ind, bage bunde, lave mousse/creme og ikke mindst opsmøre kagen. Jeg måtte erkende at jeg ikke kunne afse flere dage eller bare timer, på at nusse om pynten. I stedet besluttede jeg at tegne direkte på fondanten. Modtageren er glad for at rejse og køre ofte rundt i Europa. Derfor blev det til dette kort over Europa - ja det er måske lidt fortegnet, men  tiden taget i betragtning var jeg godt tilfreds. Havde jeg haft bedret tid, havde jeg nok lavet den med lidt 3d effekt og måske lidt flere detaljer, feks en lille detalje på steder han havde besøgt eller ruter han havde kørt. Vigtigst var det at fødselaren var glad og tilfreds og at kagen smagte.




Til min fødselsdag fik Rebecca og hendes veninde lov til at dekorere min kage. De fik frie tøjler og selvom jeg ikke stod lige ved siden af kunne jeg fornemme at de hyggede sig. Et par gange undervejs ændrede de lidt i deres egentlige beslutning om hvordan kagen skulle se ud. Faktisk tror jeg ikke de var særlig enige. Her er det færdige resultat.




tirsdag den 10. november 2015

Dåbskage med elefanter

Da jeg  i september blev spurgt om jeg ville lave en kage til en barnedåb.Jeg syntes det var en ære og kunne jeg ikke sige nej. Moren havde allerede gjort sig nogle tanker om designet.
September måneds to do liste blev sat lidt i bero og Istedet blev der leget lidt med fondant. Elefanterne var sjove at lave, det tog dog lidt tid at lave den første, da jeg lige skulle have styr på proportionerne.

Kagen er lavet af  sukkerbrødsbunde med hvid toblerone creme og limemouse. Som noget nyt forsøgte jeg denne gang at smøre kagen op med IMBC. Det tog lidt længere tid end en almindelig smørcreme, men var bestemt anstrengelserne værd.







torsdag den 5. november 2015

Fleecetrøje - syet af en 8 årige

For et par weekender siden brokkede jeg mig lidt over, at jeg ikke kunne få tid ved symaskinen. Rebecca ville nemlig gerne sy en fødselsdagsgave til sin veninde og det kunne jeg jo ikke sige nej til.
Hun havde mange gode forslag, nogle af dem noget mere krævende end jeg tror hun var klar til, men efter lidt snakken frem og tilbage valgte hun at sy en fleecetrøje magen til dem jeg lige har syet til hende. Helt magen til kunne den dog ikke blive da der ikke var stof nok. Istedet blev ærmerne samme farve som siderne. Veninden er et nummer større end Rebecca, så inden hun kunne komme i gang med det sjove, skulle vi først tegne mønsteret. Faktisk var hun ret god - måske jeg skulle overveje at sætte hende til at gøre det for mig i fremtiden;) Dog syntes hun det var lidt kedeligt, for hun ville jo hellere sy. Nå men mønsteret blev lavet og stoffet klippet. Vi snakkede om hvilket stykker der skulle sidde sammen, hvorefter hun satte nåle i. Selvom jeg kunne se at hun godt selv kunne, hjalp jeg hende alligevel. Syntes ikke hun skulle køre død i det allerede inden hun skulle til at sy. Ved symaskinen kørte det bare derudaf. Enkelte steder gled stoffet lidt for hende, men ikke noget der ikke kunne klares. For at det ikke skulle blive for teknisk syede vi ærmerne på inden vi syede sidesømmene sammen. Tror andet ville være for svært at styre endnu.
Resultatet blev rigtig flot og hun har god grund til at være stolt, det er hendes mor ihvertfald.









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...