mandag den 31. oktober 2011

Rebeccas første rigtige sy projekt

Så er Rebecca blevet færdig med sin kjole og hun er pave stolt.. Hun har selv klippet og sat nåle i og ikke mindst syet. Hun fik hjælp til at sætte stoffet rigtig sammen og til at sætte elastik på ellers er det helt hendes værk. Selvom syningerne er lidt skæve og der er lidt hist og her er  nogle sjove fejl, er jeg rigtig stolt og syntes faktisk at resultatet er blevet rigtig godt.







Når jeg nu ikke kunne få lov at bruge symaskinen, kunne jeg jo lige klippe til en lille sol nederdel. Mit udvalg af skråbånd og rib er meget begrænset, men gul er jo Rebeccas ynglingsfarve og hun syntes godt om resultatet.




søndag den 30. oktober 2011

Hmm der røg min sy tid

Her troede jeg lige at jeg skulle have et par kreative timer  foran symaskinen, mens datteren legede eller var lidt med fra sidelinien, men der tog jeg fejl. Trods hendes kun 4½ år (det halve år er meget vigtig i hendes verden), har hun lagt belag på symaskinen. Hun fik pludselig den ide at hun ville sy en kjole. og ja hvorfor ikke. Det værste der kunne ske er vel at den ville blive vind og skæv eller ville ligge i et hjørne og aldrig blive brugt.Nu har hun tegnet mønstret af og klippet ud. På stoffet tegnede jeg nogle hjælpe streger så hun vidste hvor hun skulle klippe og ja det gjorde hun så. At det er blevet lidt skævt er ikke utænkelig. Hun er nu igang med at sy kjolen sammen og det er ikke meget jeg får lov at hjælpe.
Symaskinen er flyttet ned på sofabordet og vi har fundet en af hendes små stole frem og vupti så passer højten og hun kan nå pedalerne.



Egentlig havde min tanke være,t at hun skulle ha en børnesymaskine i julegave, så hun kunne være lidt med. Nu kan jeg godt se at de vil v ære spildt, siden hun er så godt igang på min.

mandag den 17. oktober 2011

fiske kage

Der gik vist lidt fisk i det!









Når nu Rebeccas onkel er på besøg og der skal holdes fødselsdag, ja så høre der jo en kage til og kunne jo ikke dy mig for at lave den. Klaus er en ivrig fisker når han har tiden til det og det hænder da også at han fanger noget. Det var næsten en selvfølge at han skulle have en fiskekage.
Fisken tog godt nok lidt længere tid at lave end jeg havde regnet med, men så var det jo godt at jeg for en gang skyld startede i god tid. Den var lidt af en udfordring, men den var rigtig sjov at lave.

Kagen består af sukkerbrødsbunde og en manelbund. fyldet er den traditionelle med hindbærmuss og tobleronecreme. Kagen er overtrukket med mmf. Fisken er lavet af rice krispies og mmf.

 De to små fisk ved siden af kagen har Rebecca lavet til onkel.

Er der mon nogen der med lidt fantasi  kan se hvad det er for en fisk?  Havde en ørred i tankerne, men det er måske for langt væk?

Fiskespil

Sidste uge var en travl uge, da vi havde besøg af familien fra Jylland og der skulle holdes fødselsdag. Der skulle laves kage og selvfølgelig skulle Rebecca lave en gave til sin kære onkel Klaus.
Desværre nåede jeg ikke at tage et billede af hendes gave, men håber at jeg kan få moster til det.  Vi syede nogle fisk og andre havfigure i filt. Vi syede en klips ind i så den kunne fanges af en magnet. Dertil lavede vi en fiskestang. Efter  megen koncentration nåede gaven at blive færdig og hun havde lavet det fineste lille fiskespil. De fik da også leget lidt med det.

tirsdag den 4. oktober 2011

kjolen blev færdig til famliehyggen

Søndag blev jeg færdig med Rebeccas kjole. Ikke fordi tiden var til det, men jeg havde lovet hende at hun måtte få den på hen til morfar. Så var der jo ikke andet at gøre end at gå igang med at sy. Til den lovede kjole hørte et hårdbånd som også lige skulle fabrikeres. Havde et billede inde i hoveder, men var ikke helt sikker på hvordan jeg skulle gribe det an, men resultatet blev vist nogenlunde. Om ikke andet blev datteren lykkelig for at få det på, så er resten næsten ligemeget.



Til denne kjole har jeg også forsøgt at lave skråbånd. Det ser ganske fin ud på kjolen, men kræver vist lidt mere øvelse.
Det lille bælte er en rest af skråbåndet . Havde ikke tænkt der skulle bælte på, men nu kan jeg godt blive i tvivl, hvad mener du?



Så blev outfittet færdig og vi kom afsted.
Tænk sig første søndag i oktober og vi sad i haven og nød kaffen, det har vi ikke gjort nok denne sommer.

 
En rigtig søndag med familiehygge.Der blev pustet sæbebobler til den helt store guldmedalje, hvorefter hele familien skulle se rebecca stå på rulleskøjter. Når man nu kan skal man jo også vise hvor god man er.
Hele rulleskøjteturen endte med at hele familien samledes om det store kastanjetræ. Holda helt op en stor pose vi fik med os hjem. Desværre har tiden ikke været til at lave noget af dem endnu, men mon ikke vi når det.




Hmm, har stadig et par hjemme sko, som mangler de sidste detaljer. Måske jeg hellere skulle få lettet r...  og komme igang. Selvom det er hyggeligt bliver de jo ikke færdige mens jeg sidder her.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...