onsdag den 23. marts 2016

Julen vare lige til påske

Herhjemme bliver der stadig sunget julesang og selvom påsken er lige om hjørnet, tror jeg det fortsætter. Hver aften når jeg har puttet Natacha ligger hun og synger. Nu er det ikke fordi hun kan meget af teksterne, men man er sjælden i tvivl om melodierne. For tiden bliver der sunget aleluja aleluja, efterfulgt af hurra hurra hurra og kage. Så en god blanding af Et barn er født  i Betlehem og fødselsdagssang er hverdag herhjemme. Egentlig er det jo ganske hyggeligt. Hvis vi synger (prøver på det), så fortsætter hun, så godt hun kan. Hver gang vi går forbi en flagstang med flag eller vimpel udbryder hun hurra hurra hurra. Der sker meget med sproget for tiden og hun er god til at fortælle hvad hun ser. Nogle ord skal man lige høre en ekstra gang eller to inden man forstår hvad hun mener. Dog har jeg bare af at fange ordene hurtigt for den lille dame har tempereret.

Mens vi stadig er lidt ved julen får i lige et billede af kagen som Rebecca havde med i skole. Hver elev skulle i december have en lille gave med til klassen, men da hele 2 årgang blev delt (for en periode), tilbød vi at bage en kage til hele årgangen, når de alligevel skulle holde afslutning sammen.

Hvordan julekagen skulle se ud var der ingen tvivl om, nu hvor det var en gave. Selv kunne jeg ha ønsket et langt bedre finish, men sommetider må man lære at sige pyt og huske at bruge et fad der kan være i køleskabet, for jeg skulle hilse at sige, at det ikke var helt nemt at flytte kagen da den var færdig.




mandag den 21. marts 2016

Forårs - påske kjole

Ingen gang 2 år og Natacha har været til påske frokost uden sin mor. Nu var det i vuggestuen der skulle hygges lidt, så det må vist siges at være noget andet.

For snart længe siden faldt jeg over stoffet, som siden har ventet på hylden. Det var tænkt til et par sommerkjoler til pigerne, men nu hvor det er forår og påsken lige om hjørnet syntes jeg der skulle nogle glade farver gennem maskinerne. - Og når man nu skal til påskefrokost, ja så skal man vel have en ny kjole?

Endnu en kjole i det fine stof er på vej gennem maskinen, desværre kræver jobbet, at man er til stede, så problemet er som altid det med tiden, men jeg er vel langt fra den eneste med det problem.

Desværre var der ikke engang en meter af stoffet, ellers kunne jeg godt ha´ leget lidt med det til noget til mig selv. Ikke fordi jeg går meget i digitalprint, men syntes det er et herligt motiv og farver der gør en glad i låget.

Natacha er glad for sit tøj med digitalprint, nok mest fordi det er motiver som hun kan genkende. Ofte giver det anledning til en lille snak om dyr, dyrelyde, farver eller noget helt andet, hvilket er ret hyggeligt. I får lige en række billeder af tøsen, som er i fuld gang med at hoppe og danse.



ky ky - fin fin

Hvem ved hvad hun tænker.

Der bliver danset

og kigget

og kysset



 


torsdag den 10. marts 2016

kjole i jersey

Syntes lige i skal se et billede af kjolen som jeg syede til Rebecca.  Hun havde længe ønsket sig en kjole der var lidt længere og med lange ærmer. Den havde været længe undervejs men omsider blev den færdig. På kom den med det samme og så var der ellers dømt mor datter hygge med MD og Disney on ice.









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...