søndag den 4. december 2011

klip fra julegaveværkstedet

Nu hvor julen er godt igang og nogle så småt er færdig med julegaverne, må jeg indrømme at jeg endnu ikke er begyndt og ikke har den fjerneste ide om hvor jeg skal starte. Det samme kan man ikke sige om Rebecca. Hun har været noget så produktiv i denne weekend.

Hvad Rebecca her har laver er selvfølgelig helt tys tys, men vi tør godt vise det da modtagerne ikke kigger med herinde.

Her ses et par billeder fra julegave fabrikken:

Hama perler er et vidunderlig legetøj, her blev det til flere skåle og to sæt lysestager.




Stoftryk til en lille pude. Planen var at hun selv skulle sy den sammen, men nu hvor hun vil lave en seng ud af det er det straks en lidt anden udfordring. Har ingen ide om, hvordan jeg lige kan klare den, da der ikke menes en dukkeseng.


Juletradition

Nu kan ingen længere være i tvivl. Vi er trådt ind i december månede og nedtællingen til jul er i fuld gang. Alle har vi hver vores traditioner og vores måde at gøre julen helt speciel.
Kalendergaven er en som mange af os holder rigtig meget af. Herhjemme er det nissen der kommer på besøg, forudsat at man har været sød. Inde i vores skunk bor der en lille drille nisse, som følger godt med i hvad vi laver og han er ikke så lidt fræk og sjov. Natten til den første december pyntede han op på Rebeccas værelse, med farvestrålende lys og nisser. Han har lagt nødder i sokkerne, hvilket vi ellers havde talt om at give til ham, for det kunne han måske lide, hmm. Mange små ting har fundet en anden plads og der høres lyde rundt omkring fra - det kan da kun være en nisse. Hvad han ellers kan finde på af finurlige ting her i december månede, ja det vil tiden vise. Og har du ideer til små sjove ting og unoder så tager jeg gerne imod ideer.

Gulvet i såvel Rebeccas værelse og stuen flød med legetøj da hun sagde "mor vi er altså nødtil at rydde op, tænk nu hvis nissen falder"

Idag har vi fået risengrød og Rebecca har lavet en lille portion der skulle sættes ud til nissen.

fredag den 2. december 2011

Vundet min første give away - datteren er også rigtig glad

For snart et godt stykke tid siden var jeg så heldig at vinde min første give away. Det var stort, for jeg kan ikke huske hvornår jeg ellers har vundet noget. Give awayen løb af stablen hos frumelgaard som holder sig en rigtig hyggelig blog. Vi er blevet rigtig glade for bogen herhjemme for det er en sød lille historie.

onsdag den 30. november 2011

Fra blondine til brunette

Så er det slut med alle blondine vittighederne for jeg har fået en total makeover.
Ikke lige hvad jeg havde i tankerne, men et besøg hos fisøren endte med et helt andet udfald end jeg lige havde i tankerne. Troede bare der skulle lidt af længden og så et par striber til at give lidt spil. Gik ind som blondine og ud som:



Min bekymring gik meget på om jeg vile komme til at ligne en bleg et eller andet, men jeg er faktisk blevet helt glad for det, selvom der røg ti cm og det måske er en noget ekstrem farvning til mig. Måske ser man det ikke på billedet, men det inderste hår i siderne er rødt og lidt af pandehåret og nakken er mørkt.
Er blevet glad for det og syntes ikke jeg ser så bleg ud længere, så kan alle andre have deres egen mening, det er nemlig mig der skal gå med det og jeg er mere end tilfreds.

fredag den 18. november 2011

Morgen krea hygge

Her til morgen har vi haft lidt morgenhygge. Vi havde god tid, så vi fik lige bikset et hårdbånd sammen af  nogle af blomsterne som jeg havde hæklet. Rebecca valgte farverne og hvordan de skulle sidde . Nu er hun klar til børnehaven for den skal jo vises frem for tøserne.

Desværre bliver det nok ikke til så mange projekter her i weekenden da vi tager et lille smut til lolland. Her har jeg ikke mulighed for at tage de vilde sysler med og internet er der intet af, så det der med at hækle bliver lidt svært uden nogen form for vejledning. Nogen der kender nogle gode eller sjove krea butikker dernede?



torsdag den 17. november 2011

Lær at hækle

Denne uge har tildels været præget af sygdom og jeg må sige at jeg er godt træt af at rende på toilettet. - Jeg skal nok spare jer for videre detalier. Hvis det ikke var mig, så var det datteren. Egentlig var hun meget stille når hun stod op om natten. Hun fandt selv toilettet efterfulgt af en råben: "mor jeg er fæææærdig." Så meget for den nattesøvn.

Nå men mens vi alligevel har været hjemme tænkte jeg, at nu var det på tide at lære at hækle. Jeg har overvejet det længe, men eftersom min mor sidder i den anden ende af landet, har der ikke været nogen til at sætte mig igang. Nå men det er der altså råd for derude i cyper space. Youtube blev min redning og selvom jeg stadig er meget nybegynder er jeg da kommet igang.

Da jeg først kom i gang var det jo slet ikke så svært, dog kan man sagtens se en masse fejl og skal da lige huske at man også skal lave en maske i slutningen af rækken så det ikke bliver helt skævt og lidt pænere end mit første forsøg.
Blomsterne er jeg dog rimlig tilfreds med. Måske der bliver til en lille kjole eller et hårbånd.


tirsdag den 15. november 2011

Pude til Olde

Så har Rebecca igen lagt beslag på symaskinen. Denne gang fordi der skulle laves fødselsdags gave til olde. Hun var ikke i tvivl om at der skulle sys noget på maskinen og var helt med på at sy en pude. Hvad kan man ellers finde på til en dame på 85 år, der har alt. Måske hun endda kan kende stoffet, der er jo lidt retro over det.

Egentlig er jeg bare imponeret for hun er trodsalt kun 4½ og har selv klippet og syet. Dog skulle hun have lidt hjælp til at sætte nålene i. Ellers havde puden måske været lidt mere skævt i det.



mandag den 31. oktober 2011

Rebeccas første rigtige sy projekt

Så er Rebecca blevet færdig med sin kjole og hun er pave stolt.. Hun har selv klippet og sat nåle i og ikke mindst syet. Hun fik hjælp til at sætte stoffet rigtig sammen og til at sætte elastik på ellers er det helt hendes værk. Selvom syningerne er lidt skæve og der er lidt hist og her er  nogle sjove fejl, er jeg rigtig stolt og syntes faktisk at resultatet er blevet rigtig godt.







Når jeg nu ikke kunne få lov at bruge symaskinen, kunne jeg jo lige klippe til en lille sol nederdel. Mit udvalg af skråbånd og rib er meget begrænset, men gul er jo Rebeccas ynglingsfarve og hun syntes godt om resultatet.




søndag den 30. oktober 2011

Hmm der røg min sy tid

Her troede jeg lige at jeg skulle have et par kreative timer  foran symaskinen, mens datteren legede eller var lidt med fra sidelinien, men der tog jeg fejl. Trods hendes kun 4½ år (det halve år er meget vigtig i hendes verden), har hun lagt belag på symaskinen. Hun fik pludselig den ide at hun ville sy en kjole. og ja hvorfor ikke. Det værste der kunne ske er vel at den ville blive vind og skæv eller ville ligge i et hjørne og aldrig blive brugt.Nu har hun tegnet mønstret af og klippet ud. På stoffet tegnede jeg nogle hjælpe streger så hun vidste hvor hun skulle klippe og ja det gjorde hun så. At det er blevet lidt skævt er ikke utænkelig. Hun er nu igang med at sy kjolen sammen og det er ikke meget jeg får lov at hjælpe.
Symaskinen er flyttet ned på sofabordet og vi har fundet en af hendes små stole frem og vupti så passer højten og hun kan nå pedalerne.



Egentlig havde min tanke være,t at hun skulle ha en børnesymaskine i julegave, så hun kunne være lidt med. Nu kan jeg godt se at de vil v ære spildt, siden hun er så godt igang på min.

mandag den 17. oktober 2011

fiske kage

Der gik vist lidt fisk i det!









Når nu Rebeccas onkel er på besøg og der skal holdes fødselsdag, ja så høre der jo en kage til og kunne jo ikke dy mig for at lave den. Klaus er en ivrig fisker når han har tiden til det og det hænder da også at han fanger noget. Det var næsten en selvfølge at han skulle have en fiskekage.
Fisken tog godt nok lidt længere tid at lave end jeg havde regnet med, men så var det jo godt at jeg for en gang skyld startede i god tid. Den var lidt af en udfordring, men den var rigtig sjov at lave.

Kagen består af sukkerbrødsbunde og en manelbund. fyldet er den traditionelle med hindbærmuss og tobleronecreme. Kagen er overtrukket med mmf. Fisken er lavet af rice krispies og mmf.

 De to små fisk ved siden af kagen har Rebecca lavet til onkel.

Er der mon nogen der med lidt fantasi  kan se hvad det er for en fisk?  Havde en ørred i tankerne, men det er måske for langt væk?

Fiskespil

Sidste uge var en travl uge, da vi havde besøg af familien fra Jylland og der skulle holdes fødselsdag. Der skulle laves kage og selvfølgelig skulle Rebecca lave en gave til sin kære onkel Klaus.
Desværre nåede jeg ikke at tage et billede af hendes gave, men håber at jeg kan få moster til det.  Vi syede nogle fisk og andre havfigure i filt. Vi syede en klips ind i så den kunne fanges af en magnet. Dertil lavede vi en fiskestang. Efter  megen koncentration nåede gaven at blive færdig og hun havde lavet det fineste lille fiskespil. De fik da også leget lidt med det.

tirsdag den 4. oktober 2011

kjolen blev færdig til famliehyggen

Søndag blev jeg færdig med Rebeccas kjole. Ikke fordi tiden var til det, men jeg havde lovet hende at hun måtte få den på hen til morfar. Så var der jo ikke andet at gøre end at gå igang med at sy. Til den lovede kjole hørte et hårdbånd som også lige skulle fabrikeres. Havde et billede inde i hoveder, men var ikke helt sikker på hvordan jeg skulle gribe det an, men resultatet blev vist nogenlunde. Om ikke andet blev datteren lykkelig for at få det på, så er resten næsten ligemeget.



Til denne kjole har jeg også forsøgt at lave skråbånd. Det ser ganske fin ud på kjolen, men kræver vist lidt mere øvelse.
Det lille bælte er en rest af skråbåndet . Havde ikke tænkt der skulle bælte på, men nu kan jeg godt blive i tvivl, hvad mener du?



Så blev outfittet færdig og vi kom afsted.
Tænk sig første søndag i oktober og vi sad i haven og nød kaffen, det har vi ikke gjort nok denne sommer.

 
En rigtig søndag med familiehygge.Der blev pustet sæbebobler til den helt store guldmedalje, hvorefter hele familien skulle se rebecca stå på rulleskøjter. Når man nu kan skal man jo også vise hvor god man er.
Hele rulleskøjteturen endte med at hele familien samledes om det store kastanjetræ. Holda helt op en stor pose vi fik med os hjem. Desværre har tiden ikke været til at lave noget af dem endnu, men mon ikke vi når det.




Hmm, har stadig et par hjemme sko, som mangler de sidste detaljer. Måske jeg hellere skulle få lettet r...  og komme igang. Selvom det er hyggeligt bliver de jo ikke færdige mens jeg sidder her.

torsdag den 29. september 2011

Datterens første sy projekt

Så har den stået på kreativ sy hygge herhjemme. Mens hyggemor her er igang med en kjole til Rebecca, har hun fået lov også at lave noget. Hun er 4½ så jeg tænkte at hun nok kunne klare at sy lidt selvom det var en nål med en ordenlig sspids. Vi lavede en skabelon og satte fast på noget filt. Hun fik selv lov at klippe. Nu skulle der så sys sammen. Dette er hendes første projekt, men jeg må sige at hun var meget lærenem og det var ikke meget hjælp hun havde brug for. nok var der et par fejl, hvor nålen lige kom i et forkert sted, men hun var ellers meget koncentreret. Hun proppede fyld i og syede færdig. Det eneste mor skulle gøre var at hæfte ende.





En meget stolt pige, med sit første sy projekt

Prøvesygning af bukser og flees trøje

Så er symaskinen atter blevet rørt. Dennegang blev det til et par bukser og en flees trøje til datteren.
De stribede bukser ligner måske klovnebukser, men når jeg nu havde stoffet var det jo oplagt at forsøge sig med det, i tilfælde af at det gik helt galt. Syntes nu det gik meget godt. Det der drillede mest var de må stjerner som er syet på. Da jeg endelig havde luret hvordan, ja så var det maskinens tur til at drille. Der blev sprættet op og det lykkedes da også at blive færdig.



Flees trøjen syntes jeg blev lidt fin. Havde lidt problemer med at finde noget orange til hætten så det passede til rib kanterne på ærmerne og lynlåsen. Tror den bliver dejlig varm nu hvor efterret kommer. (hmm selvom det har virket sommeragtig idag)


onsdag den 28. september 2011

Aftenhimlen

Dette syntes jeg lige jeg ville dele med jer.

Det er udsigten fra min terasse vindue her til aften. Jeg syntes det er helt utrolig smukt, desværre kan det ikke fanges helt på sådan et billede.




tørre støvet af symaskinen

Så er der atter kommet gang i symaskinen her i det lille hjem og jeg må sige at det er en ren fornøjelse at komme igang igen. Man kan vist rolig sige at den trængte til at blive rørt, da den ikke har været i brug siden marts, hvor jeg syede fastelavnstøj - et dejlig piget mariehønekostume.
Nå men det er jo lidt tidligt for fastelavn, men da datteren vokser ud af alt sit gode tøj, måtte jeg jo hellere se at komme i omdrejninger. Først skullestøvet lige fjernes.
Desværre er der en del småfejl, men man skal jo lige starte et sted, så kommer jeg nok efter det efter et par projekter.
Første projekt blev en lille nederdel i hendes ynglingsfarve. Ja ikke spør mig hvorfor men det er altså gul.



Næste projekt blev en sød lile kjole. Stoffet var en rest jeg fandt til 25 kroner og til de penge har man jo råd til at lege lidt.
Tøsen blev rigtig glad for den og både den og nederdelen har været på i børnehave - dog ikke på en gang. Tihi.

torsdag den 22. september 2011

Svampebob kage

Så er det tid til en spiseaften i børnehaven. Vi skal alle have noget med til en fælles buffet. Jeg har fået lov at stå for kagen til kaffen. Datteren og jeg var enige om at det skulle være både en drenge og en pige kage så her er hvad det endte op med.



Kagen var en succes både blandt børn og voksne. Jeg må indrømme jeg havde lidt svært ved alt den ros den bragte med sig. Alligevel er det også lidt rart at vide at man ikke er helt forkert på den.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...