torsdag den 31. januar 2013

Fastalavns kostume

Det er lige om lidt det er fastelavn og hvis der skal laves et kostume er det vist ved at være tid. For ikke at sige, at jeg er ved at have lidt travlt. De skal nemlig slå katten af tønden i børnehaven allerede næste fredag.
Rebecca vil gerne være sommerfugl og har ganske mange ideer til hvordan kostumet skal se ud. Først skulle den være grøn og rød i rigtige jule farver, men da jeg ikke kunne finde det grønne stof nogle steder må vi jo finde på noget andet. Så var det lilla, lyserød og gul. Vingerne skulle først side bag på ryggen, men nu må det gerne være som ærmer så hun kan flyve. Hvordan jeg lige skal gribe vingerne an ved jeg ikke endnu.
Her til aften har hun tegnet sit kostume og vi har været i gemmerne efter stof. Hun ved hvad hun gerne vil have. Hun har forklaret og vist hvad hun gerne vil have, nu er spørgsmålet bare om jeg kan sætte det hele sammen.
Hvis jeg siger til hende at det ikke kan lade sig gøre kigger hun mærkelig, nærmest ked af det på mig - og siger: " jamen mor du kan jo sy alt". Hvad stiller man lige op mod det, man nænner jo ikke at skuffe hende.

 Her er Rebeccas bud på sit fastelavns kostume. Det ser måske ikke så avanceret ud, men alle de detaljer hun har fortalter jo heller ikke på tegningen.


 Stof fra gemmerne - Det gule er et stykke foer stof som jeg håber vi kan få noget ud af. Resten er tyl og bomuld.

Det skal nok blive sjovt at se hvad vi får ud af det.

onsdag den 30. januar 2013

Mere lappe post

Igen i dag har det været en fornøjelse at tømme postkassen. Der var flere herlige breve med de fineste lapper. Hele fire breve blev det til i dag og et enkelt i går.
Jeg kan slet ikke vente til jeg modtager de næste lapper, det er lidt hyggelig med alt den post. Det er  kige før jeg fristes til at bytte yderligere, kunne nok finde noget at bruge lapperne på.


 Jeanette fra jeans-finurligheder


 
 Linda med bloggen boldreels kreative hjørne



 Dina med bloggen krea-mutti

Nanna med bloggen superPrinsessen


 Trine med bloggen handmadebylevinsen




reklame på blog oversigt

Ved ikke om nogle af jer har samme problem, men når jeg går ind på min blog og går ind under oversigt, vises der reklamer i baggrunden. Jeg kan ikke få dem til at forsvinde. Det er uanset hvilken browser jeg bruger. Har i mon lige løsningen på mit problem?

søndag den 27. januar 2013

Lappe post

Weekendens post bestod af et enkelt lappebrev og som med de andre breve var jeg lidt spændt på at se indholdet.

De fine lapper har jeg fået fra Line med bloggen linesverden

Selv er jeg ikke færdig med at producere alle lapperne, men de første er sendt her i weekenden og resten ryger afsted i dag eller i morgen.

lørdag den 26. januar 2013

Flere lapper

Hvor er det dog herligt at tømme postkassen i disse dage, hvor der venter små overraskelser. Overraskelser i form af lapper. I går modtog jeg hele fire breve fra mine byttepartnere. Du kan se de fine lapper her:


Disse fine lapper er fra Marlene med bloggen fruoverbyesorensen


 I andet brev var disse lapper fra Emilie med bloggen http://haandlavetkarma.blogspot.dk/haandlavetkarma


 Tredje brev med lapper var fra Jeanet, med bloggen bodilsensverden


I sidste brev var disse lapper fra Ellen, med bloggen http://enafdagene.blogspot.dk/enafdagene

Flere lapper er på vej og jeg kan næsten ikke vente med at se om posten mon kommer med nogle i dag. Desværre er jeg nød til at vente helt til i aften

fredag den 25. januar 2013

De første lapper

Byt en lap, lap et tæppe er nu for alvor i gang  - i hvert fald for mit vedkommende og jeg har nu modtaget de første lapper. Til jer som endnu ikke er med, så kan du læse om bloglegen her. Jeg glæder mig til at komme i gang med tæppet. Først skal jeg dog have klippet de sidste firkanter og sendt dem af sted til mine byttepartnere.


De første lapper modtog jeg allerede i onsdags. Disse lapper er fra Kristina med bloggen bergstroemsblog


I går modtog jeg endnu flere lapper:

Her er lapperne jeg modtog fra Signe med bloggen visse-vasse


Disse lapper modtog jeg fra Christina med carlaogkrudtuglen


De sidste lapper modtog jeg fra Mette med bloggen smallstar

Endnu flere lapper er kommet med posten i dag, dog har jeg ikke nået at få taget billeder, så de må vente lidt endnu.

tirsdag den 22. januar 2013

venter på politiet

God dejlig morgen derude i blogverdenen . Det jeg savner mest lige nu er en kop kaffe mens jeg sidder her i bussen og venter. Den skulle være kørt for en halv time siden, men en venlig person prøvede at snyde og nægter nu at betale og forlade bussen. Tilgængæld nægter chafføren at køre, så nu sidder vi her og venter på politiet. Egentlig kan man jo sige nå ja så kør dog, men jeg forstår ham godt. Det er på strækningen til Sandholm lejeren og der er desværre problemer hver dag. Heldigvis er det ikke alle men nogle ødelægger det bare for andre. Vi andre havde jo heller ikke fået lov at køre med.

mandag den 21. januar 2013

Mit første færdige patchwork tæppe

Et af de projekter der i december måned tog meget af min tid var dette patchwork tæppe og skønt jeg allerede havde et ufærdig tæppe liggende kastede jeg mig alligevel ud i det. Den er holdt i grønlige nuancer dog med en lille smule sort. Tæppet er ca 150 * 198 cm (inch)og består af 48 blokke hvor af otte af dem er stjerner. Stjernerne er lavet efter et mønster der hedder kwik scrappy star. Følger du vejledningen 100% er du sikker på ikke at få to stjerner der er ens uden du behøver at lægge det hele spredt ud over det hele.
De andre firkanter er syet sammen af mindre og forskellige stykker stof. Hver blog måler 9 inches, hvilket ikke var det letteste i begyndelsen hvor jeg kun havde en almindelig cm lineal.
Kanten på tæppet er lavet på ca mål., derfor det mærklige færdige mål på tæppet
Selvom tæppet har en del skønheds fejl er jeg ganske tilfreds. Det er mit første store quilte projekt. Nu må jeg bare se at få Rebeccas tæppe færdig som snart har lagt på hylden meget, meget længe.

Desværre kan jeg ikke få de grønne farver rigtig ned på billedet, det nærmeste er vist på billede to.




lørdag den 19. januar 2013

Borddækning

Dagen har stået på oprydning og hygge med spil. Mens jeg begyndte på aftensmaden, skulle Rebecca hjælpe med at dække bord. Som regel er det med invendinger at hun gør det, men i dag var det af egen fri vilje. Hun gik helhjertet ind i opgaven. Det skulle være hyggeligt sagde hun, så jeg måtte tænde for stearinlysene. Hun kom flere gange ud i køkkenet for at låne tomater, men jeg måtte ikke vide hvad de skulle bruges til. Her er et par billeder af anstrengelserne. 
 






fredag den 18. januar 2013

Byt en lap

Jeg deltager i bloglegen byt en lap.


I har sikkert set den rundt omkring, men først syntes jeg ikke at tiden og overskuddet var der til at lege med, men med et par projekter færdig, tør jeg godt kaste mig ud i det. Nu gælder det bare om at få byttet lapper, så der kan blive syet et fint tæppe.

Regler:

-Du klipper 30(16x16cm) lapper i valgfrie farver, mønstre osv. Meget gerne blandet, og helst ikke ens farvet.

-

Lapperne skal måle 16x16 cm

(afhængig af sømrum giver dette en færdig syet firkant på ca 15x15cm)


-Du bytter 5 af gangen (valgfrie, farver, mønster så længe de måler 16 x 16 cm)
med 6 aftalte bytte makkere, Du bytter altså i alt med 6 andre bloggere.


-Du modtager selv 5 lapper retur fra hver af dine valgte byttemakkere, og dette gøres til du har fået bytte alle 3o lapper du har klippet, og så skulle du gerne sidde med 30 nye lapper som du så skal sætte sammen til en tæppe forside, bagside, foér osv. vælger du selv, når den tid kommer.

men til forsiden skal der bruges de 30 byttede lapper.


-Du vælger også selv om du vil lave flere tæpper på denne måde , altså om du vil bytte med flere end 6, så længe du selv har styr på det, når lapperne modtages skal de vises frem på bloggen samt linkes til de 6 byttemakkere.


Når tæppet er syet sammen, skal dette også vises frem på bloggen, sammen med navne på bytte makkere,så alle kan se og følge med i hvilke forskellige tæpper vi alle sammen ender ud med.


Hvad du ellers vælger at gøre med tæppet er selvfølgelig op til dig, denne leg er bare en ekstra lille udfordring til kreativiteten, så hvis du har lyst til at lege med,

gør du således:

Gem billedet i toppen af indlægget, og lav et indlæg hvor du søger 6 bytte makkere,

(lidt ligesom gaveleg)
først til mølle osv,
og link med billede i din side bar så nye, byttesøgende og nysgerrige kan følge/være med.

Tæppet sys sammen således:

Lapperne lægges så de ligger 5x6, så tæppets udsende bestemmer du ud fra de 30 lapper du har fået byttet dig til.
Alt efter hvor meget du bruger til sømrum kommer hver firkant ca til at måle 15x15cm efter syning, hvilke også giver plads til nogle spændende lapper, så vær endelig kreative med lappe bytteriet :)
Eksempel på en tæppeforside
Tæppet vil ca komme til at måle 75x90cm +/-, sødt til evt. en barnevogn,

Dette gør at tæppet er til at sy på en eftermiddag, så alle kan være med, uden at det bliver en uoverskuelig process.

Opdratering til tæppe str.
efter lidt mail frem og tilbage med nogle deltagere er der lavet lidt om i reglerne mht str. på tæppet. da det jo ikke er alle der lige har baby ;)
Du bestemmer selv hvor mange lapper du ønsker dit tæppe skal laves med, om du vil bruge 30,60 eller flere, så længe du selv har styr på hvem du bytter med og hvor mange byttere du har brugt til hver tæppe.

så det vil sige at det ser sådan her ud
 eks. 30 lapper giver et fint barnevogn tæppe, og er let for begyndere.
hvor imod 120 lapper giver et stor slumre tæppe, hvis du har mod på det :)

30 lapper:  hvor du bytter med 6 andre
60 lapper: du bytter med 12 andre
90 Lapper: du bytter med 18 andre
120 lapper: du bytter med 24 andre  

BYTTEMAKKER:
1. Susan - annasmorblogger
2. Janet - Bodilsens verden
3. Mette - smallstar-bymette
4. Emilie - haandlavetkarma
5. Ellen enafdagene
6.Karen Elisabeth - arlianas- hverdagens små fornøjelser
 
7. Line - Lines verden
8. Nanna - SuperPrinsessen
9. Kristina - bergstroemsblog
10. Trine - handmadebylevinsen
11. Helle Marene - gladetanker
12.Christina - carlaogkrudtuglen

13. Sara - Bournonville
14.Marlene - fruoverbyesorensen
15. Louise - holmehandmade
16. Linda - Boldreels kreative hjørne
17. Jeanette - jeans-finurligheder
18. Line - kahrkreation

19. Signe - visse-vasse
20. Lise - Savværksvej
21. Vera - made-by-vera
22.Dina - krea-mutti
23. Henriette - dottie
24.


Hvis flere har lyst bytter jeg gerne

torsdag den 17. januar 2013

Nyt mønster - fleece trøjre

Så har jeg endnu en gang kastet mig ud i at lege med mønstre. Egentlig havde jeg et mønster jeg kunne bruge, men det hjælper ikke meget, når den ligger hos min søster og tålmodighed til at vente havde jeg ikke. Altså måtte jeg i gang med at forsøge mig frem. Det er der blevet denne fleece trøje ud af, for mønsteret skulle jo lige prøves af inden jeg kaster mig ud i det egentlige stof. Og så fik jeg jo også lige brugt lidt fra lageret. Desværre må jeg vente til i morgen for at se om modellen passer damen men umiddelbart ser den ganske fin ud.

onsdag den 16. januar 2013

Bukser i kraftig velour

Det er lykkedes mig, at få et par bukser gennem maskinen. De er syet i kraftig blødt velour som jeg har haft liggende siden i sommer, hvor jeg bare ikke kunne modstå det. Selv var tøsen også vild med det og ønskede sig at mor skulle sy noget af det.
Og sy det gjorde jeg. Selv er jeg godt tilfreds med bukserne, dog er de blevet lidt for lange, men det er jo også rart at have noget der ikke stumper lige med det samme. Hun syntes de var rigtig flotte, men kunne virkelig godt tænke sig en nederdel i samme stof. Så er det vist godt at jeg har en rest tilbage, som passer i størrelsen. Den er hermed kommet med på min to do list, der efterhånden er meget lang. Dog er det et overkommelig projekt, så mon ikke den kommer gennem maskinen inden længe.




tirsdag den 15. januar 2013

Giraf nederdel

Da jeg i midten af december var en lille tur i sverige faldt jeg over et stykke stof med giraf print. Det måtte bare med hjem, for her har vi to af slagsen. Rebeccas kæreste eje er nemlig giraf og i december fik hun en lille en af nissen, som straks blev døbt gumle. Så selvfølgelig måtte stoffet med hjem. Det blev til en lille julegave i form af en nederdel. Den er syet uden mønster, men faldt bestemt i god jord og der gik ikke mange minutter inden den var på.


mandag den 14. januar 2013

Blog shop


Har i år valgt at kaste mig ud i et helt nyt område. Nemlig en blog shop. Den har været i overvejelserne længe, men hver gang er jeg blevet bremset. Ja kun af mig selv, for hvordan skal jeg lige gøre, hvad skal tingene koste og er jeg god nok. Alt sammen en grund til ikke at komme videre.


Nu har jeg så valgt at kaste mig ud i det og har derfor valgt at starte med mine lynlås tasker blot for at tage det første skridt.
Så hvis du ligger inde med nogle gode råd, du gerne vil dele med os andre mindre erfarne bloggere ville det være helt fantastisk.



Hyggemor

søndag den 13. januar 2013

kagetegninger

Årets første kager er bagt. Denne gang var det lidt en anderledes udfordring. Dels fordi der ikke var meget tid og dels fordi de unge fødselar havde en ide om hvordan kagerne skulle se ud. Jeg modtog fredag disse fine tegninger og lørdag formiddag skulle kagerne være færdig.
Kagerne blev bagt i en brædepande og skåret til bagefter. Jeg var simpelt hen for træt til at bage af to omgange. Lørdag morgen stod på smøring og pyntning af kagerne. Havde jeg dog bare haft mere tid... men sådan har man det vel altid. Den hvide kage syntes jeg er blevet rimelig vellykket, men den grønne er jeg ikke helt tilfreds med. Nu hvor jeg ser billederne ved jeg lige præsis hvordan den skulle have været lavet. Men pyt det var en sjov udfordring og håber da ikke det var den sidse af sin slags.
Af resten af kagen lavede Rebecca og jeg en lille ekstra kage til fødselsdags børnene.


fredag den 11. januar 2013

Tilbage fra juleferie

Godt i gang med 2013 og jeg ønsker jer alle en glædelig bag jul og håber i er kommet godt ind i det nye år.
Oven på en god lang juleferie er hverdagen nu tilbage i sin vandte trummerum. Tid er der som sælvanlig ikke nok af og med en overstået aften og weekendvagt, samt diverse aftaler, er det ikke blevet til meget på hygge og krea fronten herhjemme. Derfor starter jeg blog året med et lille tilbageblik på 2012.
Hmm, der havde jeg lige glemt at største delen af mine billeder ligger på en ekstern, som jeg jo ikke lige har adgang til lige nu. Alligevel er det sjovt at gå tilbage og se hvad det er sket og hvad man fik kreeret i 2012.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...