tirsdag den 30. oktober 2012

Efterårets blade

Her i efteråret er der så mange fine ting i naturen og de fleste børn vil nyde en lille gå tur,  hvor de kan få lov at samle en masse sammen og tage det med hjem. Er man ikke til de store ture eller er tiden der bare ikke, er her en nem løsning, hvor du kun lige behøver gå ud for døren (de fleste steder i hvert fald).
Tag et stykke ståltråd, gerne det tykke af slagsen. har du ikke det kan du også bruge almindelig. Du skal bare folde det dobbelt, så er den lettere at forme bagefter. Tag den med ud og sæt en masse blade på eller tag bladene med ind og hyg med en varm cacao eller hvad i nu kan finde på. Luk ringen, hjetet eller hvad du nu vælger at lave og pynt evt med en lille sløjfe.





mandag den 29. oktober 2012

Hippie bukser og give away reminder

Først vil jeg lige minde jer om min give away som trækkes på torsdag. Kig forbi her for at deltage.

I går fik jeg syet disse hippie bukser færdig som var en af de ting der  blev klippet, sidst jeg havde et par timer for mig selv. Grund mønsteret er fra bogen børnetøj 4 - 7 år, men skal lige som mange af de andre mønstre i bogen rettes lidt til for at passe. Mon i andre har samme problem med disse mønstre og er der nogle i vil anbefale frem for andre? Tror måske jeg må ud og finde nogle nye mønstre. Desværre har Rebecca ikke været i bukserne endnu, så ved ikke om de passer, men her er et foreløbig billede.




søndag den 28. oktober 2012

Flagranke -fødselsdagsgave

Hvad finder man lige på i gave til en 5 årige pige, når Rebecca selv insistere på at lave den. Efter lidt snakken frem og tilbage og gode ideer fra nettet gik vi i gang. Der blev omhyggeligt valgt stoffer. Derefter klippet og syet. Bogstaverne stod jeg for, da koncentrationen forsvandt lidt undervejs og måske udfodring nok for en 5½ årige. Efter en velfortjent pause kom denne flagranke ud af maskinen. Ranken blev pakket fin ind og Rebecca var stolt over sin gave. Så afsted til fødselsdag. Pludselig blev hun lidt genert, men tøede dog hurtig op igen. Gaverne blev åbnet og et så ud til at gaven ramte plet, både hos fødselsdagsbarnet og hendes mor.




fredag den 26. oktober 2012

Lav en julegave til indlagte børn

Julen nærmer sig og i den forbindelse stødte jeg på dette fantastiske initiativ hos Mette med bloggen http://frejvald.blogspot.dk
Hun samler gaver ind til de børn, der må tilbringe sin juleaften på Odense Universitetshospital. Så har du lyst til, at lave en gave til et eller flere af disse børn og være med til at give dem en god jul, så klik her
Selv er jeg gået i tænke boks, men mon ikke jeg finder på noget.

 

onsdag den 24. oktober 2012

Endnu en prinsesse kjole til børnehaven

Så er der blevet kreeret endnu en prinsesse kjole til børnehaven. Rebecca er rigtig glad for den og jeg er nok nød til at sy en i samme stil til hende. Det bliver nok bare uden pufærmerne og mere som en danse kjole, det er jo en model der rigtig kan svinge. I det grønne stof er der rigtig meget stræk og jeg har måtte sy det mindre et par gange da det blev ved med at gi sig. Mon ikke det lige er noget for de små prinsesser i børnehaven.




mandag den 22. oktober 2012

1 år og give away

Vinderen er trukket, findes her.

For lidt over et år siden skrev jeg mit første blog indlæg. Det var uden videre overvejelser at jeg kastede mig ud i det. Jeg må indrømme at man bliver lidt bidt af denne verden. Der er så meget inspiration at hente og selvom der kan være langt mellem indlæggene nyder jeg at blogge. Derfor skyder jeg min første give away i gang.







Du kan vinde denne sjove lynlås taske. (Eller en i andre farver) Lyn lynlåsen og vupti du har en taske.
Du behøver ikke være fast læser, men det ville da være hyggeligt med nogle nye ansigter.

Reglerne er som følgende:


1 lod - skriv en kommentar

2 lodder - skriv en kommentar + fast læser

3 lodder - skriv en kommentar + fast læser + link fra egen blog (lån gerne billedet).


Håber du har lyst til at deltage og tak fordi du læser med.

Laila

Forsvundet indlæg.

Hvem har hugget min give away?!
Sad ellers i aftes og skrev indlæget og nu er det bare forsvundet. Øv øv. Er helt sikker på det blev udgivet, da jeg kan se at det er blevet læst en gang. Nu må i så vente til i afte.

søndag den 21. oktober 2012

Fleece trøje


Med efteråret følger det kolde vejr og selvfølgelig må man være klædt på derefter. Derfor er jeg igang med den varmere garderobe til Rebecca. Har lige fået sat de sidste sting på denne fleece trøje. Kanterne er lavet af stof fra danefæ. Mønsteret er fra bogen børnetøj 4 - 7 år.  Den er blevet rettet lidt til. Syntes mønstrene er nemme, men der skal næsten altid rettes lidt, da de ikke sidder perfekt på Rebecca. Enten er mønsteret for bredt, for kort, men her er resultatet. Selv er hun godt tilfreds og skulle have den på med det samme.








lørdag den 20. oktober 2012

Klokken sommer

Så blev klokken sommer, eller i hvertfald så tæt vi kan komme på denne årstid. Vejret har idag været helt sommerligt og selvom Rebecca ikke har været hjemme har jeg alligevel været ude at nyde det gode vejr. Klokken sommer derimod er Rebeccas fortjeneste, da hun en dag skulle i sit overtøj og det var rigtig kold udenfor proklamere hun, at hun glæder sig til klokken bliver sommer, så man slipper for at tage jakke på.

tirsdag den 16. oktober 2012

En rigtig hygge dag

Efterårs ferie har vi ikke meget af, men jeg har været så heldig at få en fridag i dag. Egentlig var den tænkt til et tandlæge besøg, men det er udsat til næste uge. Alligevel valgte jeg at beholde min fridag, så også Rebecca kunne få lidt fri. Der er ikke mange børn i børnehaven og vennerne har fri. Derfor har vi rigtig hygget idag. Sofa hygge til langt op på formiddaggen, efterfulgt af en gåtur og fangeleg.
Vi har spillet spil, leget hule. Drukket varm kakao og spist gammeldaws æblekage (lavet af æblerne fra vores æblerov). Man kan roligt sige at vi har råhygget.




 
 

mandag den 15. oktober 2012

Alene tid

I går havde jeg nogle timer for mig selv. Dels brugt tiden brugt til at klargøre nogle sy projekter, men også foran computeren. Rebeccas tæppe blev lagt sammen med pladevat og bagbeklædning. Det blev sat sammen og mangler nu at blive quiltet. Det bliver lidt spændende, da det er mit første parchwork og quilte projekt og så er tæppet ikke helt lille.
Derudover fik jeg klippet nogle mønstre og rettet lidt til. Stof blev klippet og ligger nu klar til at blive kørt gennem maskinen.
Det var dejligt med nogle timer alene, men tiden går bare så hurtigt.



søndag den 14. oktober 2012

Kulturnat - rent hygge

Fredag aften stod på kulturnat. Flere gange i løbet af dagen havde jeg overvejet om jeg skulle tage Rebecca med, men havde ikke de store ideer til hvor vi kunne tage hen så det også ville være sjovt for hende og tid til at undersøge det havde jeg ikke meget af.
Jeg begyndte at forberede aftensmaden og var egentlig godt igang da beslutningen blev taget. Jeg pakkede maden væk og hun blev bedt om at tage tøj på for nu skulle vi på tur. Der kom et stort smil frem og så kiggede hun mærkeligt på mig. "hvad skal vi mor" og "hvad med maden." Vi skal køre i tog og bus og så kan vi nok få noget at spise på vejen. Så hurtig tror jeg aldrig hun har været i tøjet og det tog ikke lang tid at gå ned til toget. Hele vejen derind var hun spændt og hun kom med nogle rigtig gode gæt.
Togturen var rigtig hyggelig og vi fik rigtig snakket og pjattet. "Mor du er fed" øøh,  jer som har set mig vil nok også trække på smilebåndet. Der sad rebecca og nynnede og sagde mor du er fed, mor du er fed, du er fed. I kan nok tro at der også var reaktion i de andre passaseres ansigt, hvilket bare gjorde det endnu sjovere. Vi skulle af toget og en mand smilede til Rebecca og sagde din mor er altså ikke fed. Han fik et smil tilbage hvorefter hun spurgte mor, hvad betyder fed. Selvfølgelig skulle hun have et svar. hun kiggede på mig med de der frække øjne. mor du er tyk. Du er fed og så var hun flad af grin.


Togturen var ved vejs ende og bussen var fyldt til bristepunktet så vi måtte stå der midt i myldret. Vi stod af ved zoologisk have og det gik ikke lang tid inden hun var klar over hvor vi var henne. Vi gik rundt der i mørket og kiggede på dyr. Løver og tigere, som normalt ville ligge og sove var nu i fuld gang. (Billeder blev det ikke til meget af da der ikke var meget lys at hente). Mange af de andre dyr var rykket inden for. Vi så på flamingoer, aber og søløver. Men maden stod endnu højre hos den lille sultne pige, så vi fandt et sted med sundt og næringsrigtig kost - ja der var både kartofler kød og salat!!


Efter maden var hun rigtig godt træt , så stod krybdyrene for tur og et lille smut forbi elefanterne. Så kunne de små ben ikke mere: Desværre nåede vi ikke forbi girafferne, Rebecca er vild med giraffer, men dem må vi kigge på en anden gang.
Selvom vi ikke var der i fere timer, var turen alligevel det hele værd. Det kosede ikke mere end 90 kroner med transport og indgang til zoo. Det er ofte en helt anden hygge, at komme lidt ud, end bare sidde derhjemme og jeg må sige det var en rigtig hyggelig tur.
Da vi stod på toget på hovdbanen ringede jeg efter en taxa der holdt klar når vi nåede frem. Det var en sovende pige jeg måtte slæbe ud af toget. Hun gik selv, men det var nok mest i søvne. Selvom hun nok skulle have klaret gåturen hjem var det alligevel dejligt bare at stige på en taxa og ikke skulle stå og vente.

fredag den 12. oktober 2012

Kultur nat - men hvor

Så står den på kulturnat. Hvor mon vi skal hen? Rebecca er spændt.


torsdag den 11. oktober 2012

stoffer med posten

I dag var det en hel fornøjelse at åbne postkassen. Ikke et kæmpe læs reklamer eller bedre endnu ingen regninger. I stedet lå der en lille pakke til mig. I pakken var lækre stoffer fra småfolk og by Graziela. Det et ikke de største stykker jeg har gået fat på, men nok til at lege lidt, mon ikke der kan blive et par fine ting ud af det.


tirsdag den 2. oktober 2012

Forsinket fødselsdags kage

Dagene flyver afsted og weekenden er for længst forbi. Man lægger planer, men de er jo til for at blive ændret. Fredag eftermiddag gik med at bage lagkagebunde og lave kagefyld. Rebecca er ved at have helt godt styr på det. Hun fik at vide hvilke tal der skulle stå på vægten og vejede så selv mel, sukker osv af. Ingredienserne kom i rigtig rækkefølge og hun rørte dejen sammen og kom det i en form. Fyldet rørte hun også sammen, dog fik hun ikke lov at stå alene ved den varme gryde og ved husblassen ville jeg gerne være med så vi undgik vingummier i moussen. Det endte med en hindbær mouss og en hyldeblomst mousse, med hvide chokolade stykker i.
Lørdag var det så meningen at vi skulle lægge kagen sammen og derefter pynte den, men sådan blev det ikke. Istedet tog vi en impuls tur til Gekås i Sverige. Mere om det en anden gang.
Søndag var dagen hvor kagen skulle bruges. Der skulle nemlig holdes fødselsdag. (Det er kun næsten to mdr siden jeg havde fødselsdag, men først nu lykkedes det at holde det). Der skulle også bages boller og handles ind til aftensmaden, så tid var der ikke meget af. Derfor fik Rebecca lov til at stå for udsmykning af kagen. Istedet for at finde forme og udstikkere frem og lave flere farver mmf fik hun lov at male på kagen. Hendes egentlige plan blev ændret undervejs da der pludselig også skulle stjerner på og stå hilsen Rebecca. Det er nu sjovt at se hvordan hun løser sådan en opgave og de er med sikkerhed ikke den sidste kage hun bager. Det blev en rigtig hyggelig dag og en rigtig fin kage hun der fik lavet.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...