fredag den 16. november 2012

DIY lynlås blomst

Tid er der ikke meget af, alligevel er der atter lavet lynlås blomster. Denne gang har jeg, som lovet, forsøgt mig med at lave en diy. Desværre er billedkvaliteten ikke eksisterende og da billederne er taget med mobil og i mørke må i vente med bedre billeder. Håber dog i kan se ideen alligevel.
Har du spørgsmål så sig endelig til, så kan jeg måske forklare det lidt bedre.



Her er hvad du skal bruge:


Lynlås (jeg bruger lynlås i metermål og har her brugt ca 60 cm)
Tråd
Nål
Saks
Da lynlåsen kan være hård at sy igennem kan det være en fordel med et fingerbøl.


Sådan gør du:


Del lynlåsen i to (Du skal kun bruge den ene, men så har du jo til at lave en ekstra)
Tag skyderen af lynlåsen (hvis du bruger alm lynlåse)



Fold ca en halv cm af lynlåsen ind. Jeg folder den lidt skråt, så syntes jeg midten af blomsten bliver pænest. Sy de to lag sammen, så det er lettere at styre.



Sno lynlåsen rundt om til du har blomsterhovedet. Sy igen sammen for at holde på lynlåsen. Hvis det er svært at styre syr du bare et ekstra sting.






Tvist lynlåsen så en danner en  loop/blad. Sy den fast med et par sting. Sørg for at lynlås takkerne altid vender op ad, det giver det flotteste resultat. Størrelsen på din loop afhænger af hvor stor blomst du vil lave. Jeg har lavet mine ca 5½ - 6 cm

Bagsiden ser sådan ud og som du kan se er lynlåsen flad





Lav nu en loop overfor den første og sy den fast.



Nu laves yderligere to loops så du i alt har fire.



På samme måde syr du et blad fast af gangen mellem de fire du allerede har lavet. men så de er lidt i baggrunden. Du kan evt lave dem en lille smule større, men det afhænger jo af hvilket udtryk du gerne vil have frem.

Sørg for at du syet hele vejen igennem så blomsten ikke går op. Hæft ende på bagsiden og vupti du har en færdig blomst.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...