søndag den 27. april 2014

En spirer gror

 
 
Man kan vist rolig sige at bloggen her har været forsømt gennem en længere periode. Jeg kan ikke love jeg er tilbage for fuld skrue, men mon ikke der kommer flere indlæg fra mig i nærmest fremtid.
Selvom tankerne har været meget ved bloggen, har jeg måtte erkende at overskuddet bare ikke har været der. Bloggen er ikke det eneste der er blevet forsømt, det samme kan siges om det kreative. Ideer har der været mange af, desværre er heller ikke de ikke blevet til noget.
 
Grunden til det manglende overskud er ikke længere til at skjule og har ikke været det længe, hvilket bestemt heller ikke er meningen. På trods af diverse gener og ubehag glæder jeg, mig utrolig meget.
Nu har i sikkert allerede gættet det og ja jeg er gravid. Jeg er nu i uge 35+.
 
Nu er det ikke fordi jeg vil trætte jer med en lang beretning om min graviditet fra start til nu, men kort fortalt har det været nogle lange måneder. De første måneder var plaget af  kvalme 24/7. Bedre blev det ikke af at arbejde i et køkken, hvor alting pludselig lugtede og madlede var hverdagskost.  De mange og tidlige  plukveer gjorde det heller ikke bedre. Det var lange dage på arbejde og det var svært at være noget for Rebecca, når jeg hentede hende fra skole. På dette tidspunkt var jeg vist blevet verdens kedeligste mor og det var næsten en kamp at holde mig vågen indtil hun var langt i seng.  Bla derfor måtte jeg gå tidligt fra på jobbet. Ikke at det gav mig meget mere overskud til alt muligt,  men det gav mig bedre mulighed for at være noget for Rebecca når hun kom hjem. Hvis der endelig var lidt ekstra overskud blev det brugt på de mere kedelige og hverdagsagtige gøremål der ellers også blev forsømt.
 
Nu hvor jeg har gået hjemme et stykke tid og min barsel et godt i gang, kan jeg ikke sige mig fri for div gener. Der er gode og dårlige dage og projekter  er der nok af.  Meget der skal købes, (puh man glemmer helt hvor meget man egentlig skal bruge selvom man begrænser dig - og jeg er slet ikke startet endnu), hjemmet man gerne vil have gjort lidt klar og alle de ting man gerne selv vil lave til baby når overskuddet endelig er der.  Derfor håber jeg pludselig at få et ordentlig skud energi så jeg kan nå bare en lille del.
 
Billede af maven må vente lidt endnu da der ikke er så mange og ikke er tilgængelige fra denne computer.
 
Men hvor er det dog dejlig at være tilbage.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...