tirsdag den 28. august 2012

dejlig sommer

som desværre er ved at være slut.
Det er ikke meget tid jeg har brugt på bloggen her det sidste stykke tid. Jeg har holdt sommer og må sige den er gået alt for hurtig. Jeg har dog haft tid til at følge jeres blogge, kreative ideer og dejlige ferier. Selv er det ikke meget der er blevet kreeret fra min side, men jeg har tilgengæld haft en dejlig sommer. Det meste af tiden har vi været herhjemme og nogle små  ture rundt i området - rent hygge.

Dog blev det også til en dejlig ferie i Sverige. Vi havde lejet et sommerhus på Öland, sammen med min søster, svoger og lille Eline.
Det var ikke plads vi manglede, vi havde hele 165 kvadratmeter + et lille anneks, hvilket vi dog ikke tog i brug. Derud over havde vi en dejlig tor have. Dog var det ikke så meget vi opholdt os der, for enten var vi ude at se noget ellers viste vejret sig fra den ikke så gode side. Dog blev det til en enkelt aften hvor vi kunne sidde ude og nyde grillen.

Husets var hyggeligt og indretningen bar tydelig præg af det svenske og lidt af det britiske. Hvis der før var nogen tvivl om at Ikea er svensk, ja så er den fjernet nu  for mellem det gamle var ikea at finde alle steder.



Vejret var lidt skiftende, men på intet tidspunkt rigtig kold. Solen kunne skinne og snart efter var det regn - man kunne næsten forveksle det med det danske sommervejr. Lidt sjovt var det dog da vi fik en ordentlig skylle og pludselig stoppede det. Få meter fra os regnede det stadig. Sådan gjorde det et par gange, mens vi stod der i tørvejr og kiggede på regnen.

Eftersom vi boede langt fra alt måtte vi køre en del, men man må sige at vi kom godt rundt.



En lille tur på stranden hvor vi rigtig fik rørt benmusklerne.



Vi så på slotte og borge



på fyr



 ja og køer der ikke ville flytte sig fra  vejen



 En hel dag i sommerland, med dyr og badeland



efter sådan en tur er det godt med en dag i skoven







og så lige et fyr mere.

 Jeg kunne fortsætte min billedspam for det var en rigtig dejlig tur, men vælger at stoppe her for ikke at trætte jer alt for meget. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...