mandag den 4. februar 2013

Dagligdagen

Weekenden er slut og vi kender det alle sammen. Vi står op om morgenen, gør os klar til at komme ud af døren. I børnehave eller skole med ungerne og så afsted på arbejdet. Her er der også en massse rutiner der skal klares. Endelig har man fri og man skynder sig ud af døren, for der meget man gerne vil nå.  Så er det op på cyklen, ind i bilen eller i mit tilfælde ud til bussen hvor jeg på hjemturen bruger minimum 15 minutter bare på at vente.
På hjemvejen skal der lige handles ind. Hjem med indkøbene for det ligger alligevel på vej mod børnehaven og der er jo ingen grund til at slæbe mere end højst nødvendig.
Inden man når hen i børnehaven er klokken mange. Rebecca er glad for at se mig, men snart er der det ene eller det andet galt. I dag var det en våd flyverdragt og den vil man jo ikke have på hjem. Omsider er man på vej ud af  børnehaven. Hjemtuen som kun burde vare 5 minutter tager igen meget længere tid. Fra jeg ankommer til børnehaven og til vi når hjem er der gået alt for lang tid.
Vi når knap nok ind af døren, før det er i gang med aftes maden. Måske skal der lige smides en vask over eller lægges lidt tøj sammen. Tid til hygge og leg med mor er der ikke meget af. Nogle dage laver vi maden sammen, andre dage er det bare lettere uden, især hvis det er blevet sent. Andre dage skal maden bare være nem og opvask må være opvask, for vi må ikke glemme bare at være sammen.
Snart bliver det spisetid, men også her bliver tiden trukket ud. Hvis det ikke lige er en livretterne vil man jo ikke spise. Vi bliver færdig med at spise og der skal tages af bordet. Så skal der vaskes op og smøres mad. Dog får dette ofte lov at vente, blot for at Rebecca og jeg kan få lidt tid sammen. Er vi heldige kan vi nå at lave lidt sammen, men ofte er tiden alt for kort inden der skal børstes tænder og så på hovedet i seng.  Denne stund forsøger jeg at gøre lidt hyggelig. Sommetider læser vi en historie og andre gange snakker vi lidt om dagen der er gået. Vi får sagt godnat og nu har jeg mest lyst til at sætte mig i sofaen. Meeen der var lige en opvask og en madpakke + de 1000 andre ting man burde gøre.
Omsider er det tid til at holde fri. Nogle dage bliver de få timer der er tilbage brugt på kreative sysler. Andre dage når man at sætte sig i sofaen med fare for at blive opslugt af fjernsyn eller computer. Inden man får set sig om er det tid til at sparke sig selv i seng, for man ved at man skal op igen - lige om lidt.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...