torsdag den 25. juli 2013

sommer mood på bloggen

Man kan vist roligt sige at jeg er gået i sommer mood. Jeg får ikke lavet en brøkdel af alt det jeg gerne ville. Projekter er der nok af og intentionen om genbrug i denne måned er jeg ikke nået langt med. Faktisk er det kreative ikke blevet prioritere særlig højt.

På genbrugsfronten ligger der stadig en del tøj der lige skal sys lidt om og et par hylder der skal slibes og males, foruden de ideer der lige mangler at blive prøvet af. Jeg håber Christina laver et nyt genbrugs tema når dagene bliver lidt mindre varme.

En enkelt tur forbi genbrugen blev det dog til, ikke at der var det store, men faldt over disse mønstre - selvfølgelig skulle de med hjem.

 
Symaskinen samler støv, vasketøjet hober sig op faktisk bliver her ikke lavet det helt store. I stedet har jeg valgt at nyde vejret, for sommeren er så kort, weekenderne er besatte og de få timer der er efter arbejde skal nydes. Derfor vil jeg ikke love lange fine indlæg eller store fine projekter, men blot nyde sommeren og de få uger der er tilbage inden Rebecca starter i skole. Enkelte indlæg kan jeg nok ikke undgå og læser da også med hos jer andre, men vil ikke love andet end at det bliver i sommer mood.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...