onsdag den 26. august 2015

Stjernekjole

Nu må det være på tide med et lille livstegn herfra. Så selvom jeg ikke ved om i stadig læser med, har jeg i sinde at vende tilbage til bloggeriet.
I får ikke det lange indlæg med alt hvad der er sket siden sidst, men da jeg har planer om flere indlæg kommer det nok lidt efterhånden.
I denne omgang har jeg i sinde at vise min seneste kreation. Kjolen er til min store pige. Den er syet i jersey, hvor jeg har taget udgangspumkt i et alt for stor bluse mønster. Jeg var usikker på om jeg skulle lave de grønne coversøm. men syntes det giver et flot finish til kjolen. Gamacherne syede jeg for en lille mdr siden, hvor jeg selv sad og nørklede med at lave mønsteret. 
I aftes manglede kjolen lige de sidste detaljer og da jeg havde lovet Rebecca, at hun kunne få den på i dag, til fødselsdag, måtte jeg jo i gang. 
Den sorte bolero og tørklædet hang allerede i skabet. Syntes det passer fint til kjolen og tror sådan en bolero må på min to - do liste, så hun har noget at tage på armene de kolde dage,
Hun blev glad for kjolen,  - også selvom det ikke ser sådan ud på billederne.














tirsdag den 5. maj 2015

Ny kjole - laralil

Endnu en kjole er kørt gennem maskinen. Den manglede lige at få syet hætteforet fast, men den nåede dog at blive klar til konfirmation. Nogle er jer kan helt sikkert genkende mønsteret. Det er nemlig Annas fra bloggen LaRaLil. Her har vi Lara kjolen. Hendes to andre mønstre ligger bare og venter på at blive prøvet af.

Her en gang billedspam af lillepigen i den færdige kjole. Desværre er billederne ikke den bedste kvalitet, men håber det går.







 
 
 

søndag den 3. maj 2015

Swirl dress

Nu er det endelig tid til at vise den færdige kjole, som nåede at blive færdig til konfirmation fredag. Undervejs havde jeg div udfordringer med symaskinen, som nu må en tur på værksted  - godt man stadig har sin gamle maskine. Selvom den trænger til service, hjalp den mig alligevel igennem.

Rebecca har længe ønsket sig en kjole - en rigtig fin en med sving i. Nu skulle det være og dette mønster har jeg haft kig på nogle gange. Mønsteret er en Peppermint swirl dress fra candy Castello patterns. Jeg vil ikke sige den er svær at sy men nærmere tidskrævende.

Stoffet var ikke det første jeg ville have valgt til denne kjole, men efter at have kigget lidt på det, var jeg ikke i tvivl.  Farverne og mønster er fine sammen og så passet det godt til Rebeccas flotte brune øjne.

Rebecca "Mor jeg er meget spændt på at se den færdig"
Mor "det er jeg også"
Rebecca "jamen det er jo dig der syr den"

Lol. Som om man ikke kan være spændt på det man syer. Det var jeg i høj grad, da jeg ikke tidligere har kastet mig ud i sådan et projekt. Selvom den har et par skønhedsfejl er jeg godt tilfreds. Det bliver nok ikke den sidste af denne slagsen jeg laver.

Kjolen faldt i god jord hos datteren og alle skulle vide at den havde mor syet. Så bliver man da lidt stolt.

Lidt billed spam...

 Den færdige kjole 

  Forfra

 Bagfra 

 Forfra igen- for Rebecca er glad for kjolen

Udspredt

.I fuld swing - desværre ikke det bedste billede. 




lørdag den 2. maj 2015

processen billeder af kjole

 Sy projektet som jeg påbegyndte i mandags nåede at blive færdig til tiden.  Det færdige resultat skal i nok få at se, men først et par proces  billeder.


 Færdig swirlskirt

Halvfærdig swirl skirt

Valg af ærmer

mandag den 27. april 2015

Dagens projekt

Her hjemme flyver tiden afsted. Og selvom jeg går hjemme med lillepigen er det slet ikke blevet til så meget syning og krea som jeg kunne ønske.  Vi hygger - Ingen tvivl om det.
Men idag oven på en weekend med snot og feber, sover lillepigen. Det betyder at der er gang i symaskinen.
Faktisk har jeg flere projekter der skal være færdig onsdag  formiddag, så nu må det bare ikke drille.

Stoffet som jeg har gang i:



Er blevet til disse lange strimler.


Hvad resultatet bliver, skal i nok få at se, når det bliver færdig.

fredag den 6. marts 2015

Minion kjole

Så kom dagen (igår) hvor den store pige fyldte 8 år. Ønsker var der ikke mange af og dem der var, var enten i den dyre eller ligegyldige ende. Dog var Rebecca faldet for noget minion stof som jeg havde fået hjem, så selvfølgelig skulle hun have en kjole. Desværre nåede den ikke at blive færdig til morgengave da lillepigen skulle husere hele aften og natten. Heldigvis tog hun sig en lille formiddagslur. Så selvom jeg havde mest lyst til også at tage en lille lur, måtte jeg gøre fødselsdagsgaven færdig. Tror jeg ville ha fået en meget skuffet datter hvis der ikke var en hjemmegjort gave. Heldigvis blev hun meget glad for den og den er da også kommet på i skole i dag.

Jeg lavede dog en lille fejl på kjolen, kan du gætte hvad?

Billedet er taget tidlig i morges med mobilen så i må finde jer i kvaliteten.







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...