søndag den 8. juli 2012

Mærkater til saft

Overvejer om min printer mon kan flyve. ok den går måske i tusind stykker, men et er sikkert og det er at den ikke bliver mindre værd en den er nu. Her har vi siddet og udvalgt de helt rigtige billeder, lavet dem i de helt rigtige størrelser og skrevet på dem. Lige klar til at printe ud og så vil den igen ikke æde papiret. Denne gang er det slut, må ud og finde mig en ny printer:-(
Men mærkater skal der til for den sukkerfrie hyldeblomstsaft til olde er færdig. Rebecca har været med lige fra starten og er meget stolt, så selvfølgelig skal flasken også være lige som hun ønsker det.
Heldigvis fik vi lov at låne en printer. Vi listede i alt hemmelighed ovenpå for at printe og lime. Olde sad nemlig allerede i stuen og skulle jo ikke vide hvad vi sådan roede rundt med. Hmm ikke nok blæk, så måtte vi jo lynhurtigt finde på noget andet, så frem med pen og papir. Rebecca var tilfreds med flaskerne og olde blev rigtig glad for saften, men næsten endnu bedre er det at Rebecca er så glad for at give noget til andre og så er var det ikke engang fødselsdag, men bare fordi.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...