lørdag den 20. april 2013

Kridt grafitti

Da jeg var nede med skraldespanden opdagede jeg, at der er tegnet med kridt på vindue, dør og på bygningen. Jeg blev lidt irriteret, for jeg vidste at det kun kunne være Rebecca og hendes veninde, de havde nemlig kort forinden fået lov at tage kridtet med ud.
Uheldigvis var de ikke inde, men da de kom spurgte jeg roligt om de fik tegnet med kridt og hvor de havde tegne. På fliserne sagde de. Så spurgte jeg om de havde tegnet andre steder og det havde de. Efter at have spurgt lidt ind fik jeg det svar jeg ønskede, ja de havde tegnet på huset og vinduerne. Jeg bad begge piger komme med mig ud i køkkenet. Her blev de udstyret med svampe, klude og noget vand. Så var det bare om at komme i gang med at vaske væggene ned.
I starten syntes de det var rigtig hyggelig, men da de begyndte at blive våde og kolde var det ikke længere så morsomt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...