søndag den 11. oktober 2015

Børnesyning og kids month

Den første uge i Kids month er ved at lakke mod enden og jeg har endnu ikke fået lavet mit første indlæg. Egentlig havde jeg tænkt at jeg kunne få lidt sy tid i dag, men det viste sig snart, at maskinen ville være optaget, da Rebecca havde planer om at skulle sy en fødselsdagsgave til en veninde. Vi snakkede lidt frem og tilbage om hvad hun kunne tænke sig at sy. Det endte med et lidt større projekt, for først skulle vi lige finde mønsteret og tegne det af. Mønsteret skulle på stoffet og klippes og inden vi nåede til symaskinen var der gået noget tid. Altså blev min tid brugt på at hjælpe hende, med hendes projekt. Nu skal det ikke forstås som brok for det er ganske hyggeligt at lave sådan et projekt med hende og når nu hun viser interesse er det jo bare om at gribe chancen. Jeg vil ikke afsløre for meget endnu, men kan  sige så meget at hun denne gang syr i fleece.
Nu er dette jo ikke Rebeccas første sy projekt og ud fra hendes interesse i dag, langt fra det sidste. Hun havde sin sy debut som 4 årige hvor hun sad på mit skød. Det varede ikke længe inden hun syede selv.  Jeg har ikke været god til at vise jer hvad hun har syet, men har fundet et par eksempler her, herher og her. Hendes seneste projekt var en fødselsdagsgave. Det skulle være en pude til  hendes venindes værelse. Denne gang fik hun helt på plads hvordan man spoler undertråd og træder maskinen. Derudover var det ikke megen hjælp hun skulle bruge til puden og jeg må sige at hendes finish var slet ikke så tosset.

seneste projekt var en pude til en veninde.


 
Dette er hvad hun har gang i nu.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...