Viser opslag med etiketten Kreativ med børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreativ med børn. Vis alle opslag

torsdag den 5. november 2015

Fleecetrøje - syet af en 8 årige

For et par weekender siden brokkede jeg mig lidt over, at jeg ikke kunne få tid ved symaskinen. Rebecca ville nemlig gerne sy en fødselsdagsgave til sin veninde og det kunne jeg jo ikke sige nej til.
Hun havde mange gode forslag, nogle af dem noget mere krævende end jeg tror hun var klar til, men efter lidt snakken frem og tilbage valgte hun at sy en fleecetrøje magen til dem jeg lige har syet til hende. Helt magen til kunne den dog ikke blive da der ikke var stof nok. Istedet blev ærmerne samme farve som siderne. Veninden er et nummer større end Rebecca, så inden hun kunne komme i gang med det sjove, skulle vi først tegne mønsteret. Faktisk var hun ret god - måske jeg skulle overveje at sætte hende til at gøre det for mig i fremtiden;) Dog syntes hun det var lidt kedeligt, for hun ville jo hellere sy. Nå men mønsteret blev lavet og stoffet klippet. Vi snakkede om hvilket stykker der skulle sidde sammen, hvorefter hun satte nåle i. Selvom jeg kunne se at hun godt selv kunne, hjalp jeg hende alligevel. Syntes ikke hun skulle køre død i det allerede inden hun skulle til at sy. Ved symaskinen kørte det bare derudaf. Enkelte steder gled stoffet lidt for hende, men ikke noget der ikke kunne klares. For at det ikke skulle blive for teknisk syede vi ærmerne på inden vi syede sidesømmene sammen. Tror andet ville være for svært at styre endnu.
Resultatet blev rigtig flot og hun har god grund til at være stolt, det er hendes mor ihvertfald.









søndag den 11. oktober 2015

Børnesyning og kids month

Den første uge i Kids month er ved at lakke mod enden og jeg har endnu ikke fået lavet mit første indlæg. Egentlig havde jeg tænkt at jeg kunne få lidt sy tid i dag, men det viste sig snart, at maskinen ville være optaget, da Rebecca havde planer om at skulle sy en fødselsdagsgave til en veninde. Vi snakkede lidt frem og tilbage om hvad hun kunne tænke sig at sy. Det endte med et lidt større projekt, for først skulle vi lige finde mønsteret og tegne det af. Mønsteret skulle på stoffet og klippes og inden vi nåede til symaskinen var der gået noget tid. Altså blev min tid brugt på at hjælpe hende, med hendes projekt. Nu skal det ikke forstås som brok for det er ganske hyggeligt at lave sådan et projekt med hende og når nu hun viser interesse er det jo bare om at gribe chancen. Jeg vil ikke afsløre for meget endnu, men kan  sige så meget at hun denne gang syr i fleece.
Nu er dette jo ikke Rebeccas første sy projekt og ud fra hendes interesse i dag, langt fra det sidste. Hun havde sin sy debut som 4 årige hvor hun sad på mit skød. Det varede ikke længe inden hun syede selv.  Jeg har ikke været god til at vise jer hvad hun har syet, men har fundet et par eksempler her, herher og her. Hendes seneste projekt var en fødselsdagsgave. Det skulle være en pude til  hendes venindes værelse. Denne gang fik hun helt på plads hvordan man spoler undertråd og træder maskinen. Derudover var det ikke megen hjælp hun skulle bruge til puden og jeg må sige at hendes finish var slet ikke så tosset.

seneste projekt var en pude til en veninde.


 
Dette er hvad hun har gang i nu.




lørdag den 21. februar 2015

Popcorn kostume

Tøndeslagning, fastelavnsboller, ris og rasle er en vigtig del af fastelavn. Men spørger du ungerne er kostumet mindst lige så vigtigt. Herhjemme har vi i flere år selv lavet kostume.
Traditionen tro skulle Rebecca og jeg lave et kostume og for første gang skulle jeg ikke have gang i symaskinen. Dermed ikke sagt at vi måtte ud at købe for det er jeg simpelthen for nærig til. Nu er det jo ikke nødvendigvis billigere at gøre det selv, men det er meget sjovere.
Derfor brugte vi et par dage af vinterferien til at lave kostume. Rebecca havde længe været klar over hvad hun ville være og havde nøje tænkt over hvad der skulle gøres. Der var ingen tvivl - hun ville være popcorn. Den største udfordring var nok at skaffe en papkasse der var stor nok.
Med papkasse i hus, en gang gaffatape og lidt skæren med hobby kniv så var kassen klar til at blive malet. Her kom tålmodigheds arbejdet ind, men med gode tørrepauser gik det. Efter malerarbejdet skulle der selvfølgelig rigtig popcorn på kostumet. Frem med limpistolen og så i gang.
Jeg er ikke sikker på hvor mange popcorn der er kommet på kostumet og hvor mange der er kommet i maven, men der er da blevet lavet et par poser.
Tror dette er det første kostume, som ikke er en lille smule prinsesse præget. Helt uden skørt og metervis af tyl.
I går kom hun stolt hjem fra skolen efter at have holdt fastelavn. Hun havde vundet for bedste udklædning. Men endnu bedre var det at hun syntes det havde været sjovt at lave kostumet.














torsdag den 13. november 2014

smartphone sleeve

Endnu en af Rebeccas kreationer. Denne blev lavet i efterårsferien og var noget hun prioterede meget højt, da den var til veninden, som netop havde fået en telefon i fødselsdagsgave. Jeg syntes det så lidt "farligt" ud at hun bare rendte rundt med den i hånden. Så en lille ide blev luftet for Rebecca. Hun var straks med på ideen og inden længe blev der fundet stof. Vi brugte min tlf til at måle efter. Stof blev fundet blandt resterne. Forside og foer blev klippet. Der blev syet og efter megen koncentration endte hun op med denne fine gave.






onsdag den 5. november 2014

Grydelap og grillhandske

Nogle indlæg er bare længe om at blive udgivet. Det kan man bla. sigende dette, men først nu er det lykkedes mig at tage billeder. Denne gang er det ikke mig der har været kreativ, men derimod Rebecca. Hun havde længe givet udtryk for at hun ville sy en grill hadske og en grydelap. Dette Fordi det var et stort ønske fra fødselaren og hun ville hellere lave den end købe en. Hvilket jo er rigtig dejligt.

Stoffet med campingvogne fandt jeg for noget tid siden i stof og stil hvor jeg straks tænke på projektet. Hvilket andet stof kunne man vælge til en - stadig ny campist .

Selv har  hun både klippet og syet grill handsken. Dog måtte hun ha lidt hjælp til at sætte delene sammen og så var skråbånd et ret svært. Grydelappen er Rebeccas helt egen, her lavede hun en skabelon i papir. Det eneste hjælp hun behøvede var igen de der skråbånd. Helst havde jeg fundet en anden løsning, men på skulle de. Syntes det er ret godt gået af en 7 årige.



 











fredag den 31. oktober 2014

Halloween kostume

Tid for heks og spøgelset, en rigtig u - hyggelig tradition. Ikke at det er en vi har for vane at holde, men i takt med at Rebecca er blevet større har halloween sneget sig mere og mere ind.
I år havde hun den ide at hun ville være heksepåfugl. Så endnu en gang er der blevet tegnet og fortalt hvordan kostumet skulle se ud.  (Se fastelavn herher og her).
Efterårsferien gik derfor med at lave kostume. En dag tegnede hun en anden var vi på stof indkøb efter det jeg lige manglede, såsom tyl og filt.
Vi brugte lang tid på at hygge om projektet.  Det blev der et kostume ud af.
Det har allerede været flittigt brugt først i sfo ' en dernæst i klassen, hvor hun vandt en flot 3 præmie for bedste kostume. Selvfølgelig skulle heksepåfuglen også i tøjet i dag og sammen med en veninde ud og ha stillet deres lækkersult.
Selvom Halloween endnu ikke er helt overstået er hun allerede i fuld gang med at finde ud af hvilket kostume hun mener vi skal lave til fastelavn. Ham måske jeg for en gang skyld kan blive færdig i god tid?
Nå men først lidt billed spam.

Kostumet vises frem







Lillesøster skal også være med 



Stolt 3. Plads vinder











torsdag den 22. august 2013

Barselsgave

Mine kreative ideer har været gemt langt væk,  men da Rebeccas børnehave veninde er blevet storesøster, skulle selvfølgelig lave en lille gave. Rebecca fik lov at vælge stof og i mangel af lilla blev det til dette røde fra småfolk. Det blev til en lille savlesmæk, en nusse/sutteklud, en s,øuttesnor og en lille pose som det hele kan være i. 
Rebecca har selv været med, både med saks og ved symaskinen. Skønhedsfejl er der nok af, men jeg skulle tage mig selv i ikke at pille det op, for det var jo også Rebeccas projekt.





søndag den 21. april 2013

Gave lavet i SFoén

Der er nu gået 3 uger siden Rebecca startede i mini SFO. Det er gået over alt forventning og hun glæder sig til at komme der hen. Det har været et gensyn med gamle venner, som allerede startede sidste år. De har virkelig fundet hinanden igen.
Hun snakker meget om værkstederne, selvom det ikke er der hun har brugt mest tid. Hun har dog lavet en lille ting i træværkstedet. Det er blevet til denne fine bordskåner som allerede er blevet taget i brug.




tirsdag den 12. marts 2013

Pålægsmand - dame

Hvem siger at rugbrød behøver at være kedeligt? - I hvert fald ikke ungerne i Rebeccas børnehave. De var vildt begejstrede for denne rugbrøds pige. En af drengene udbrød jeg har aldrig set noget lignende, mens han stod og så meget forbavset ud over at man kunne lave sådan noget. Måden de tog imod den på fik smilet frem både ved mig og pædagogerne.

Børnene gik meget op i hvilken del af pigen der nu forsvandt. Nu var næsen væk, nu blev hun blind jeg fik en hånd osv. Græsset skulle smages, ja og håret og gaverne. Jeg havde lavet et ekstra fad med madder, hvilket var meget heldig for der var kun 4 kvarte tilbage. (havde ellers mere brød så der kunne hurtigt laves mere)

Til maden fik de hvert et bæger med gnave grønt. Der var agurk, gulerøder, peberfrugt, tomater og en ostehaps. Det kan varmt anbefales at lave en til hver og det tager ikke meget længere tid.






søndag den 10. februar 2013

G for glæde og færdig kostume

G for glæde - G som egentlig var torsdagens bogstav, har måtte vente, men her kommer det. G som Glæden i Rebeccas øjne da kostumet blev færdig. Det skete først sent torsdag aften og det skulle på allerede fredag morgen. Dog havde hun danset rundt på gulvet allerede under prøven Torsdag. Hun var rigtig godt til freds og sagde at det lige var sådan hun gerne ville have den. Rebecca var med i hele forløbet og har selv tegnet kjolen og valgt stof fra mors gemmer. Klippet stof og lavet skabelon til vinger har hun også.
Det gule er foer stof og fundet i genbrugen til billige penge. Skråbånd havde jeg på lager og der er brugt mange mange meter. Tror jeg skal måle hvor meget bånd der er gået, når jeg alligevel skal lappe kjolen.
Kjolen kom på i børnehave, men havde en lille skade da jeg hentede hende. Lang kjole og vild leg høre bare ikke sammen.







onsdag den 21. november 2012

Så er julen skudt igang

Selvom der er længe til jul - eller det troede jeg, men tiden går hurtigt og nu er det gået op for mig, at det er lige om lidt. Hvordan jeg på nogen måde skal nå alt det jeg havde i tankerne ved jeg ikke. Jeg håber lidt på at julenissen lige smider et par ekstra timer forbi i løbet af december. Så heldig er jeg nok desværre ikke. Derfor er vi så småt startet med julerierne.
Mens Rebecca har fundet silkebånd og palietter frem fra morens femmer, har jeg flettet julehjerter til hendes værelse. Projektet er ikke blevet færdig, men så må vi se om vi kan få lidt hygge tid i morgen eftermiddag. Her er et lille glimt af dette års første jule projekt.



tirsdag den 30. oktober 2012

Efterårets blade

Her i efteråret er der så mange fine ting i naturen og de fleste børn vil nyde en lille gå tur,  hvor de kan få lov at samle en masse sammen og tage det med hjem. Er man ikke til de store ture eller er tiden der bare ikke, er her en nem løsning, hvor du kun lige behøver gå ud for døren (de fleste steder i hvert fald).
Tag et stykke ståltråd, gerne det tykke af slagsen. har du ikke det kan du også bruge almindelig. Du skal bare folde det dobbelt, så er den lettere at forme bagefter. Tag den med ud og sæt en masse blade på eller tag bladene med ind og hyg med en varm cacao eller hvad i nu kan finde på. Luk ringen, hjetet eller hvad du nu vælger at lave og pynt evt med en lille sløjfe.





søndag den 28. oktober 2012

Flagranke -fødselsdagsgave

Hvad finder man lige på i gave til en 5 årige pige, når Rebecca selv insistere på at lave den. Efter lidt snakken frem og tilbage og gode ideer fra nettet gik vi i gang. Der blev omhyggeligt valgt stoffer. Derefter klippet og syet. Bogstaverne stod jeg for, da koncentrationen forsvandt lidt undervejs og måske udfodring nok for en 5½ årige. Efter en velfortjent pause kom denne flagranke ud af maskinen. Ranken blev pakket fin ind og Rebecca var stolt over sin gave. Så afsted til fødselsdag. Pludselig blev hun lidt genert, men tøede dog hurtig op igen. Gaverne blev åbnet og et så ud til at gaven ramte plet, både hos fødselsdagsbarnet og hendes mor.




tirsdag den 2. oktober 2012

Forsinket fødselsdags kage

Dagene flyver afsted og weekenden er for længst forbi. Man lægger planer, men de er jo til for at blive ændret. Fredag eftermiddag gik med at bage lagkagebunde og lave kagefyld. Rebecca er ved at have helt godt styr på det. Hun fik at vide hvilke tal der skulle stå på vægten og vejede så selv mel, sukker osv af. Ingredienserne kom i rigtig rækkefølge og hun rørte dejen sammen og kom det i en form. Fyldet rørte hun også sammen, dog fik hun ikke lov at stå alene ved den varme gryde og ved husblassen ville jeg gerne være med så vi undgik vingummier i moussen. Det endte med en hindbær mouss og en hyldeblomst mousse, med hvide chokolade stykker i.
Lørdag var det så meningen at vi skulle lægge kagen sammen og derefter pynte den, men sådan blev det ikke. Istedet tog vi en impuls tur til Gekås i Sverige. Mere om det en anden gang.
Søndag var dagen hvor kagen skulle bruges. Der skulle nemlig holdes fødselsdag. (Det er kun næsten to mdr siden jeg havde fødselsdag, men først nu lykkedes det at holde det). Der skulle også bages boller og handles ind til aftensmaden, så tid var der ikke meget af. Derfor fik Rebecca lov til at stå for udsmykning af kagen. Istedet for at finde forme og udstikkere frem og lave flere farver mmf fik hun lov at male på kagen. Hendes egentlige plan blev ændret undervejs da der pludselig også skulle stjerner på og stå hilsen Rebecca. Det er nu sjovt at se hvordan hun løser sådan en opgave og de er med sikkerhed ikke den sidste kage hun bager. Det blev en rigtig hyggelig dag og en rigtig fin kage hun der fik lavet.






søndag den 2. september 2012

Masser af firkanter.

Det lader til at sygdommen er på retur og Rebecca er blevet slæbt med på en god lang gå tur. Det holdt hårdt, men frisk luft er vist ikke af vejen og så er det jo rart at komme hjem og slappe lidt af  bagefter.

 

Der er blevet målt og klippet firkanter. Der er fundet nogle af Rebeccas ynglings stoffer og farver frem og der er blevet brugt rester. Det skal ende med at blive et sengetæppe til hende. Rebecca hjælper godt til både med at måle og klippe, så det er ikke sikkert at de er lige efter mål, men så må vi jo tage den derfra. Der er da hyggeligt at have hende med og sikkert også lærerigt for hende, alligevel er der tidspunter, hvor det bare ville være meget lettere uden hendes hjælp. Derfor er nogle projekter gemt til hun ikke er lige ved siden af og dette projekt haster jo ikke, selvom hun gerne så det færdigt - nu. Firkanterne ligger nu over hele gulvet og vi er i gang med at få puslespillet til at gå op. Ikke en helt nem opgave når vi nu er to om det, for hun har sin helt egen mening og bytter rundt på firkanterne for det passer ikke lige damen hvordan de ligger.



Nu har dette indlæg været klar siden i aftes, men har problemer med java. Kan ikke opdatere og kan derfor ikke overføre billeder til computeren. Jeg har siddet flere timer foran skærmen i håb om at finde en løsning og har prøvet rigtig mange forslag. Desværre har intet hjulpet endnu, Måske du kan hjælpe?

Godt man har sin phone så man alligevel kan sætte sine billeder ind.

søndag den 8. juli 2012

Mærkater til saft

Overvejer om min printer mon kan flyve. ok den går måske i tusind stykker, men et er sikkert og det er at den ikke bliver mindre værd en den er nu. Her har vi siddet og udvalgt de helt rigtige billeder, lavet dem i de helt rigtige størrelser og skrevet på dem. Lige klar til at printe ud og så vil den igen ikke æde papiret. Denne gang er det slut, må ud og finde mig en ny printer:-(
Men mærkater skal der til for den sukkerfrie hyldeblomstsaft til olde er færdig. Rebecca har været med lige fra starten og er meget stolt, så selvfølgelig skal flasken også være lige som hun ønsker det.
Heldigvis fik vi lov at låne en printer. Vi listede i alt hemmelighed ovenpå for at printe og lime. Olde sad nemlig allerede i stuen og skulle jo ikke vide hvad vi sådan roede rundt med. Hmm ikke nok blæk, så måtte vi jo lynhurtigt finde på noget andet, så frem med pen og papir. Rebecca var tilfreds med flaskerne og olde blev rigtig glad for saften, men næsten endnu bedre er det at Rebecca er så glad for at give noget til andre og så er var det ikke engang fødselsdag, men bare fordi.



fredag den 6. juli 2012

mosgummi

Her havde jeg troet at vi rigtig skulle ud og hoppe i vandpytter i dag, men efter formiddagens regn så var det hele overstået og der gik ikke længe inden der var tørt udenfor. Selv på vores gåtur var der ikke mange pytter at se.
I stedet gik vi hjem og legede med mosgummi. Bogstaverne blev også fundet frem og det er en sjov måde at lege med bogstaver. Først fandt vi hele alfabetet og stavede et par ord. Rebecca endte dog med at lavet et lille navneskilt til sit værelse. Ellers kunne man jo klippe nogle sjove figurer ud og så skrive hvad det er. Det behøver jo ikke at være kedeligt at lære tal og bogstaver.
For at lave sjove effekter og former i mosgummi kan man varme det op. Her har vi bla fået det til at krølle så det næsten ligner gavepapir. Man kan også bare få det til at bukke lidt så det ikke bare bliver et helt fladt billede.
Mulighederne er mange og jeg er helt sikker på at vi herhjemme kommer til at lege meget mere med mosgummi. skal da lige se hvad man ellers kan lave når det bliver lidt varmt.






fredag den 8. juni 2012

Ovnen optaget

Ovnen er optaget for vi er herhjemme inde i en periode, tror vi kan kalde den hama perioden. I dag har farverne stået i neon og et par perleplader har set dagens lys. Vi har også fået smeltet nogle perler, så de er klar til et armbånd eller en lille halskæde. Derudover har vi også fået lavet en lille perleskål. Det er ikke meget jeg selv får lavet imens vi perler, da det er noget af et tålmodighed og pille arbejde. Man glemmer helt hvor lang tid det tager at sortere alle de rigtige farver fra. Det letteste havde selvfølgelig været at købe hver farve for sig, men når vi nu har en ordenlig spand fuld, ser jeg ingen grund til at købe flere (selvom jeg ikke er i tvivl om at de nok skulle blive brugt).
Selvom det garanteret finders flere steder på nettet, har Jeg lovet at vise hvordan jeg laver disse skåle, derfor kommer her en lille diy.


Smør en skål med lidt olie (vær sikker på at skålen kan tåle at komme i ovnen)


Hæld perlerne i og pres dem op langs siderne. Skal du lave mønster kræver det lidt mere tålmodighed, så er det de små, der skal i gang eller er tålmodigheden ikke lige med dig, kan du med fodel lave en skål i alle farver.

Sæt skålen i ovnen i ca 10 minutter. Hold øje med skålen undervejs da det pludselig går stærkt. Lad skålen køle lidt og tag den så fri af formen.


Sådan laver du perler af hama perler:

stil perlerne op på en bageplade. Giv dem nogle minutter i ovnen

 Husk at holde øje med dem, da de ellers ser sådan ud!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...