Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

onsdag den 23. marts 2016

Julen vare lige til påske

Herhjemme bliver der stadig sunget julesang og selvom påsken er lige om hjørnet, tror jeg det fortsætter. Hver aften når jeg har puttet Natacha ligger hun og synger. Nu er det ikke fordi hun kan meget af teksterne, men man er sjælden i tvivl om melodierne. For tiden bliver der sunget aleluja aleluja, efterfulgt af hurra hurra hurra og kage. Så en god blanding af Et barn er født  i Betlehem og fødselsdagssang er hverdag herhjemme. Egentlig er det jo ganske hyggeligt. Hvis vi synger (prøver på det), så fortsætter hun, så godt hun kan. Hver gang vi går forbi en flagstang med flag eller vimpel udbryder hun hurra hurra hurra. Der sker meget med sproget for tiden og hun er god til at fortælle hvad hun ser. Nogle ord skal man lige høre en ekstra gang eller to inden man forstår hvad hun mener. Dog har jeg bare af at fange ordene hurtigt for den lille dame har tempereret.

Mens vi stadig er lidt ved julen får i lige et billede af kagen som Rebecca havde med i skole. Hver elev skulle i december have en lille gave med til klassen, men da hele 2 årgang blev delt (for en periode), tilbød vi at bage en kage til hele årgangen, når de alligevel skulle holde afslutning sammen.

Hvordan julekagen skulle se ud var der ingen tvivl om, nu hvor det var en gave. Selv kunne jeg ha ønsket et langt bedre finish, men sommetider må man lære at sige pyt og huske at bruge et fad der kan være i køleskabet, for jeg skulle hilse at sige, at det ikke var helt nemt at flytte kagen da den var færdig.




onsdag den 2. december 2015

Nissebesøg

Så blev det 1 december,  (2 december) klar eller ej så nissen er rykket ind. Vores nisse bor på loftet, så her er der ingen fine små nissedøre, måtter eller andet sjovt som viser hvor nissen bor. Vil dog ikke udelukke at der kunne dukke sjove ting op i løbet af december.

Allerede i søndags havde vi årets første besøg af nissen. Den havde lagt en lille gave i form af en bog som vi skal læse et kapitel i hverdag frem til jul. Derudover var der et lille brev, hvori den skrev at den glæder sig til jul og at den gerne vil have risengrød. Nissen skrev også at for at den kunne komme ind på værelserne skulle der vist lige ryddes lidt op først, men så kunne det også være han kom med en lille gave.

Der blev ryddet en smule op, men jeg tror ikke at nissen var tilfreds, for vi vågnede op til en kæmpe bunke af tasker, jakker, støvler flyverdragt... i bunken var også et par gaver. En chokolade kalender til hver af pigerne. Det var også endnu et brev fra nissen. Nissens oprydningsbunke havde også fået en gang lys, hvilket var lidt hyggeligt at vågne op til.


Brev fra Nissen


Nissens oprydningsbunke med julelys



Natacha stod selv ud af mors senge og var vildt fascineret af de mange farvede lys


Der er vist ingen tvivl om at Natacha syntes det er noget mærkeligt noget med de lys.


bunke mad gaver og lys

At have besøg af nissen syntes jeg er ganske hyggeligt og jeg er næsten lige så spændt som pigerne for hvad mon han nu finder på - tænker det er ved at være svært at hitte på nye drillerier, hvor mon man finder nye gode ideer.

fredag den 14. december 2012

Endnu en Lucia

Nu bæres lyset frem, stolt på din krone.. Hele to gange på en dag. Først på arbejdet (som jeg skrev om i sidste indlæg) og senere i Rebeccas børnehave. Her er det en tradition at pigerne går lucia og drengene synger Rudolf med den røde tud. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og børnene gik meget op i det.


søndag den 2. december 2012

1 søndag i advent

Så har december måned indtaget sin plads i kalenderen og uanset om du er klar eller ej, så nærmer julen sig med hastige skridt. Allerede nu skriver vi 2 december, desværre har julerierne herhjemme været meget minimale. Det er trods alt meget der skal nås inden jul og vi har hverken lavet julebag eller store fine dekorationer. Julepyntningen er stadig sparsomt, men håber vi når det inden for de næste par dage. Julegaverne har været i tankerne længe, men tiden til at komme i gang syntes ikke rigtig at være der. Hvor jeg skal finde tiden til at nå det hele ved jeg ikke helt endnu, men håber vores lille nisse måske hjælper lidt til.
Adventshyggen har der dog været tid til i dag, med familie, gløgg og hjemmelavede æbleskiver. Den stod også på adventsgave og en lille tur ud i sneen.





mandag den 26. november 2012

Julehjerte i nye dimensioner

De kreative sysler har der ikke været tid til denne weekend, da den både har stået på julefrokost og arbejde. Så selvom jeg ikke er nået til at flette julehjerter, syntes jeg alligevel i skal se det lille hjerte, som prydede væggen ved vores julefrokost.


onsdag den 21. november 2012

Så er julen skudt igang

Selvom der er længe til jul - eller det troede jeg, men tiden går hurtigt og nu er det gået op for mig, at det er lige om lidt. Hvordan jeg på nogen måde skal nå alt det jeg havde i tankerne ved jeg ikke. Jeg håber lidt på at julenissen lige smider et par ekstra timer forbi i løbet af december. Så heldig er jeg nok desværre ikke. Derfor er vi så småt startet med julerierne.
Mens Rebecca har fundet silkebånd og palietter frem fra morens femmer, har jeg flettet julehjerter til hendes værelse. Projektet er ikke blevet færdig, men så må vi se om vi kan få lidt hygge tid i morgen eftermiddag. Her er et lille glimt af dette års første jule projekt.



tirsdag den 20. november 2012

Juledrillerier på jobbet

Så kom jeg lige til at love, at jeg sammen med en kollega ville finde på lidt julesjovt til arbejdet. De sidste par år har de købt en gave og så trukket lod eller spillet om dem. Det syntes jeg personligt er lidt kedeligt og vil gerne have noget mere julesjov i december måned. Heldigvis er min kollega enig med mig, men iderene er stadig små.
Der er selvfølgelig den traditionelle med at have en drille nisse og så i slutningen af måneden gætte hvem der har drillet en. Men alligevel vil jeg gerne have lidt mere sjovt ind, så hvad kan man lige gøre. Kunne vi selv være ekstra små drillenisser, som drillede alle uden at fortælle noget om det, eller kunne man lave en skål med drillerier, som nisserne mindst en gang om ugen skal trække fra og så lave den drilleri der står på sedlen. Måske holder det ikke med de ekstra drillerier, hvad mener du eller måske du lige har ideen vi står og mangler? Har i jule traditioner på dit arbejde og hvad gør i?


onsdag den 18. januar 2012

Siden sidst

Det sidste lange stykke tid er det ikke blevet til meget, hverken på den kreative front eller her på blogen. December måned nærmest fløj afsted og inden vi fik set os om så var nytåret også overstået. Her kommer lige et ganske kort udpluk fra december månede.

Drille nissen som bor inde i vores skunk lavede narrestreger hele måneden igennem. Her har den forsøgt at lave risengrød i en perleskål som Rebecca har lavet til julegave. "Hvor er den dum mor, der er jo huller i"

Stuen blev også pyntet flot op til jul, med toiletpapir ud over det hele. Mange andre mærkelige ting skete herhjemme, men jeg er en nørd til at få taget billeder, så det slipper i for.


Så er turen kommet til juleferien. Vi tog som altid afsted i god tid da jeg ved der kan være forsinkelser på s-toget. Så halvanden time før er vi på vej med s toget. Alligevel var vi først på hovedbanegården 3 minutter efter vores tog var kørt. Surt surt surt. Nå men hurtig over og se hvad der kørte af tog. Vi tog toget mod århus 10 minutter efter vores tog var kørt. Eftersom mange andre havde fået samme ide, fordi de heller ikke havde nået toget, måtte vi stå i mellem gangen. Rebecca sad på sin lille kuffert, mens alle vi andre måtte stå op hele vejen til Odense. Nøj for en lang tur. Her er vi nået til vejle hvor vi sidder og venter på næste tog da vi måtte skifte flere gange undervejs.



Nå men heldigvis nåede vi frem til moster, onkel og mormor. Her havde de også nisser. Her er mormors nisse i nattens mulm og mørke kommet med et lille juletræ og lidt godter.


Her er Rebecca i en af mine kreationer, desværre kan man ikke se at der også er en blomstret kant forneden af kjolen

Inden vi så os om så var det nytår og selvom vi nu er godt inde i januar ønsker vi et godt nytår.

søndag den 4. december 2011

klip fra julegaveværkstedet

Nu hvor julen er godt igang og nogle så småt er færdig med julegaverne, må jeg indrømme at jeg endnu ikke er begyndt og ikke har den fjerneste ide om hvor jeg skal starte. Det samme kan man ikke sige om Rebecca. Hun har været noget så produktiv i denne weekend.

Hvad Rebecca her har laver er selvfølgelig helt tys tys, men vi tør godt vise det da modtagerne ikke kigger med herinde.

Her ses et par billeder fra julegave fabrikken:

Hama perler er et vidunderlig legetøj, her blev det til flere skåle og to sæt lysestager.




Stoftryk til en lille pude. Planen var at hun selv skulle sy den sammen, men nu hvor hun vil lave en seng ud af det er det straks en lidt anden udfordring. Har ingen ide om, hvordan jeg lige kan klare den, da der ikke menes en dukkeseng.


Juletradition

Nu kan ingen længere være i tvivl. Vi er trådt ind i december månede og nedtællingen til jul er i fuld gang. Alle har vi hver vores traditioner og vores måde at gøre julen helt speciel.
Kalendergaven er en som mange af os holder rigtig meget af. Herhjemme er det nissen der kommer på besøg, forudsat at man har været sød. Inde i vores skunk bor der en lille drille nisse, som følger godt med i hvad vi laver og han er ikke så lidt fræk og sjov. Natten til den første december pyntede han op på Rebeccas værelse, med farvestrålende lys og nisser. Han har lagt nødder i sokkerne, hvilket vi ellers havde talt om at give til ham, for det kunne han måske lide, hmm. Mange små ting har fundet en anden plads og der høres lyde rundt omkring fra - det kan da kun være en nisse. Hvad han ellers kan finde på af finurlige ting her i december månede, ja det vil tiden vise. Og har du ideer til små sjove ting og unoder så tager jeg gerne imod ideer.

Gulvet i såvel Rebeccas værelse og stuen flød med legetøj da hun sagde "mor vi er altså nødtil at rydde op, tænk nu hvis nissen falder"

Idag har vi fået risengrød og Rebecca har lavet en lille portion der skulle sættes ud til nissen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...