onsdag den 30. september 2015

To do/ta da #10 Bluse med neon.

Her på falderebet kommer den sidste færdige ting på september måneds to do liste. Det  blev til denne bluse til Rebecca. Den ser måske lidt skæv ud på billedet, men sidder ganske flot på hende.

Jeg har endnu en gang haft hjælp af Natacha, men vil ikke sige at det går hurtigere af den grund - snare tvært imod.

På bordet ligger nogle tæt på færdige to do´s som jeg ville ha færdiggjort her til aften, men må erkende at jeg er alt for træt og så ved jeg - af bitter erfaring, at jeg kommer til at pille det hele op. Derfor tager jeg projekterne med ind i oktober.





 



To do/ta da #8 og #9 - Bluse og leggins

September er ved at være slut og det samme er denne måneds To do/ta da. Jeg har langt fra nået alt på min liste, men har dog lidt liggende som jeg endnu ikke har fået vist. Nu må vi se hvad jeg når at få taget af billeder. Under alle omstændigheder skal i nok få resultaterne at se.
På min liste var blandt en bluse til Rebecca. Jeg har taget udgangspunkt i et onion mønster med pufærmer. Dog har jeg leget lidt med længden, vidden og lavet rynk i siden.
Til blusen eller skal vi kalde det en kjole har jeg syet et par matchede leggins. Så nåede jeg de 3 par på listen. Denne gang har jeg brugt mit eget mønster , da jeg ikke syntes mini kreas sad ordentlig på hende. De sidder fint, men skal dog huske at der ikke er lige meget stræk i alt jersey.



 











tirsdag den 29. september 2015

To da ta da #7 Endnu et par leggins

Nu hvor jeg havde fat i dette stof, for at sy en trøje til Rebecca blev der også lige syet et par leggins. På min to do liste skulle hun have 2 -3 par, dette var nummer to. Denne gang prøvede jeg et mønster fra minikrea, men syntes de er meget høje i taljen og sidder ikke så godt mellem benene. Måske jeg skulle ha valgt et mindre nummer og bare forlænget benene. Nå men selvom de er lidt store er de ganske brugbare og pigen er glad og det er jo det vigtigste.

Har lige forsøgt med forskellig baggrund.





 

To do ta da # 6 Bluse med dødningehoveder

En stor del af min to do liste i september, består af tøj til Rebecca. Hun er - igen, vokset ud af det der er i skabet og det må der jo gøres noget ved. Mønsteret er fra onion og stoffet har hun valgt fra lageret, hvor det har lagt et godt stykke tid, for jeg manglede lige den rigtige ide.









mandag den 21. september 2015

To da ta da #5 leggins

Hvad angår min to do liste for september måned, så er jeg faldet lidt af på den. Nogle ting er klippet og mangler at blive syet sammen, nogle mangler lige det sidste og andre projekter er endnu ikke påbegyndt. Et enkelt kage projekt sprang forrest i køen, men mere om det senere, når jeg har adgang til billederne.

På to do listen var bla 2- 3 par leggins til Rebecca og nu er det første par færdig. Stofvalget faldt på dette camouflage stof. Det var blandt stofferne som Rebecca hev ned fra hylden. Mønsteret er mit eget og der er rettet lidt til siden første forsøg. Jeg har stadig en lille rest tilbage som jeg overvejer at bruge til detaljer på en bluse eller kjole der kunne passe til.








 


 


 
 
 
 
 

 

Man lærer af sine fejl!

Man lære af dine fejl - håber jeg. For når man en gang har bedt sin datter om at gå ind og finde noget stof hun kan lide, så gør man det ikke igen. I hvert fald ikke når det ser sådan ud bagefter! Og så var hun ikke engang færdig.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...