fredag den 8. marts 2013

Barn sygt og færdig tæppe

Blev i dag ringet op af børnehaven, for de havde en lille sløj pige liggende på sofaen. Hun skulle ellers have været på tur til Louisiana for at lave kunst, hun havde glædet sig hele ugen. I stedet måtte jeg hente hende og vi sidder nu og slapper af i sofaen. Det er ikke meget jeg kan foretage mig for hun slapper bedst af, når jeg sidder ved siden af hende.
Hun har fået sit sengetæppe over sig. Det er nemlig blevet færdig. Jeg begyndte med tæppet i efteråret. Det skulle være mit første patchwork projekt og jeg fik klippet firkanter, syet dem sammen fik sat bagbeklædningen fast og var gået i gang med at quilte lagene sammen. Tæppet blev dog ikke færdig før jeg startede på mit andet tæppe projekt, som selvfølgelig blev først færdig. Tæppet kan ses her. Først i sidste uge blev Rebeccas sengetæppe færdig. Selv er jeg ikke helt tilfreds, men på trods af skæve firkanter, skæve sammensyninger og skæv quiltning er hun er glad og det pynter på sengen - og så er det et godt putte tæppe når man er syg, så helt tosset er det jo ikke . Næste tæppe projekt er byt en lap tæppet, dernæst kommer endnu et, mangler bare et mønster og noget mere stof som passer sammen med det rødlige og sorte jeg allerede har.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...