torsdag den 28. marts 2013

Skole klar

Jeg vil ikke have ferie, jeg vil i skole, i skole, i skole
Hmm det er jo dejligt at høre, men er ikke sikker på det bliver sådan ved.

I fredags havde Rebecca sidste dag i børnehaven. Tænk at det allerede er 3 år siden hun startede der. Meget er sket siden da og det er svært at fortå at hun allerede skal i skole. Efter påske starter hun i mini sfo. Snart bliver det sommer og inden vi får set os om starter hun i 0 klasse. Hun er i den grad skoleklar og pædagogerne mener at hun ville kede sig hvis hun skulle blive i børnehaven meget længere. Selv glæder hun sig meget - dog ikke til lektierne for dem kan hun jo ikke finde ud af og så har hun jo hørt de store børn tale mindre godt om lektierne.

Vi var til afslutningsfest i børnehaven, hvor vi fik lidt at  spise. Børnene havde forberedt lidt underholdning i form af en sang. Pædagogerne Edda og Ingrid takkede for deres tid sammen og havde en gave til hver af børnene. De havde lavet et ringbind med billeder og tegninger fra tiden i børnehaven. Et stort stykke arbejde at lave sådan en mappe til de mange børn. Vil dog sige at deres arbejde har været det hele værd for vi har flere gange siddet med mappen og kigget billeder. Vi sluttede af med kaffe og fik sagt godt farvel til Edda og Ingrid, som vi har været meget glade for. Vi glæder os allerede til september hvor vi bliver inviteret hen i børnehaven for tat besøge dem.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...